International CES logo

Er der et bedre sted end Las Vegas til at fejre det nye år?

Hvert år i begyndelsen af januar måned samler Las Vegas alt hvad der kan kravle og gå indenfor branchen forbrugerelektronik til Consumer Electronics Show – CES. Over typisk 4 dage er der lejlighed til at stifte bekendtskab med alt fra de tungeste rør-RIAA’er over traktorer til riskogerhallerne hvor en endeløs række af kinesiske firmaer kan levere hvad som helst, så længe du ikke spørger til patenter og ophavsret.

Det er nu syvende år i træk at jeg har fornøjelsen af at blive skubbet rundt mellem kamerasvingende japanere og overvægtige amerikanere – mens vi behændigt sikrede os at komme forbi de gode stande med eye candy – you gotta love it!

CES Eye candy

Grundet sin status som den nok største og i hvert fald vigtigste messe for forbrugselektronik, er dækningen af CES altid massiv, og fra Danmark har både So Ein Ding og recordere.dk været på pletten med reportagehold. Snart sagt enhver hjemmeside indenfor branchen har bragt nyheder og selv de fleste massemedier har dækket nyhederne ganske bredt.

Det er derfor i sagens natur begrænset hvad nyt du vil støde på nedenfor, men på opfordring fra flere venner og bekendt, har jeg alligevel valgt at krydre et par billeder med en beskrivelse af de væsentligste indtryk der stadig står klart i erindringen fra dette års CES. For første gang nogensinde lykkedes det mig i år ikke at nå til The Venetian, som (udover ”de voksnes” filmpriser AVN Awards) huser Hi-Fi og High End udstillerne, så fokus vil være på messehallerne og generelt de større udstillere indenfor Surround og billede. Vi har set det meste, så er der noget du vil høre om som ikke er beskrevet – så smid en kommentar.

Trends og gamle travere

Ved siden af de konkrete producenters nye produkter og prototyper, viser der sig over messens 4 dage ofte nogle mønstre og trends, som kan sige noget om hvor det generelle marked bevæger sig hen. Det kan manifestere sig både ved et massivt opbud af produkter, eller ved en teknologis bemærkelsesværdige fravær.

Tablets

Efter at Apple sidste januar introducerede deres iPad, har konkurrenterne ræset af sted for at komme med konkurrerende produkter. På årets CES blev der vist et bredt udvalg af tablets fra en lang række producenter. Det helt generelle indtryk var temmelig skuffende, idet ikke én af de mange tablets vi fik lejlighed til at lege med var i nærheden af at være den iPad killer vi havde håbet at se. Generelt var bygningskvaliteten for dårlig, den indbyggede software for ufærdig, og touchskærmene alt for ringe. Der er dog annonceret nok nye tablets til at vi kan forvente reel konkurrence på markedet allerede fra til sommer.

 

Smart TV med webbrowser og Google TV

I takt med at producenterne kan gøre mindre og mindre for at forbedre billekvaliteten i deres TV, skruer de tilsvarende op for de andre features. For blot to år siden var de indbyggede ”widgets” i de forskellige TV basalt set en let opdateret men langsommere og mere besværligt Tekst-TV. Sidste år fik de større producenter så indbygget apps, som kunne tilgå webservices som Google Maps, Twitter, Facebook og ikke mindst YouTube. I det kommende år kan vi godt forberede os på et der bliver lukket op for godteposen med langt flere og bedre apps, samt fuld (flashkompatibel) webbrowser i de dyreste udgaver. Både LG og Samsung viste meget stolt deres Smart TV frem – og så må tiden jo vise om vi forbrugere rent faktisk efterspørger en webbrowser i vores TV, når det kommer til stykket.

Samsung Smart TV - Smart Hub

I kategorien Smarter than Smart TV var de forskellige implementeringer af Google TV. Sony havde deres udgave indbygget i et fysisk TV, mens Logitech viste deres Revue boks som essentielt set gør alle TV til Google TV. På overfladen virker konceptet enormt tiltalende: En kombination af en stor fladskærm til film og TV, kombineret med alle informationssøgningsmulighederne fra en PC med Google til at styre det hele. I Praksis endte vi dog med at gå temmelig skuffede fra begge demonstrationer, som tydeligt viste at der ikke er tale om en moden teknologi endnu. Fjernbetjeningerne (begge med fuldt tastatur) er simpelthen for besværlige at arbejde med, og man savner øjeblikkeligt simpliciteten i et Apple produkt (eller et hvilket som helst TV for den sags skyld). Det hjælper altså ikke at du kan få en Internetbaseret programoversigt ved at gå gennem 5 tastetryk, når du kan tilgå din EPG ved et enkelt! Der er vist nogen udviklere som lige skal tilbage til tænkeboksen.

LED

Der er næppe nogen som kan være i tvivl om at LED er fremtiden som baggrundsbelysning for fremtidens LCD TV. Fra de første konsummodeller introduceret af Samsung for to år siden blev markedet i 2010 fyldt med LED modeller i et omfang så størstedelen af de premium TV som blev solgt i 2010 var LED modeller. I 2011 fortsætter denne trend tydeligvis, og hos de store producenter som Sharp, LG, Samsung, Panasonic og Sony var det rent faktisk en udfordring at finde LCD TV med CCFL (lysstofrør) som lyskilde.

Til gengæld ser det ikke ud til at LED modellerne teknologisk set har udviklet sig meget. Tykkelsen er stort set den samme, og faktisk blev der i år lagt langt mindre vægt på de helt tynde LED-modeller på under 10 mm, som både Samsung og LG ellers viste frem sidste år. Måske det delvist skyldes Samsungs problemer med at afsætte deres 9005-serie i 2010.

Laservue – laserbaseret bagprojektions TV

Alene af hensyn til brugeren Purtsak fra flatpanels.dk kunne vi ikke undlade et smut forbi Mitsubishi som fremviste deres laserbaserede bagprojektions TV i Laservue serien. Bagprojektion har den fordel at det er muligt at lave ganske store TV til overkommelige priser, mens laserteknologien giver mulighed for ikke bare gode farver, men et helt ekstremt farverum, langt ud over nogen gældende standard. Faktum er dog at det ikke er lykkedes Mitsubishi at overkomme de betydelige ulemper i form af hotspotting og uhyrligt dårlig betragtningsvinkel som følge med de fleste bagprojektions-TV. Det var ikke noget jeg havde behov for at se nærmere på.

OLED

LGs 3d OLED skærmeMens det er mange år siden vi sidst så SED-demonstrationer på Canons stand, så er det blevet et fast tilbagevendende mantra, at Ingen CES uden OLED TV. Dette var også tilfældet i år, hvor LG, Samsung og Sony alle fremviste OLED i den ene eller den anden form. Det er mit indtryk, at der på snart sagt alle danske og udenlandske fora sidder brugere og venter i spænding på at vi får det forjættede 60” OLED skærm, som én gangs for alle sætter både LCD, plasma og laser på plads med perfekte farver, uendeligt dyb sort og en ubegrænset betragtningsvinkel. Min vurdering efter at have set de sidste mange års udvikling i OLED skærme er: Glem det!

Udviklingen i skærmstørrelse for OLED teknologien er ganske enkelt for langsom til at det for alvor kommer i konkurrence med Plasma og LCD. På nuværende tidspunkt er de største tilgængelig produkter fra Sony og LG på henholdsvis 11 og 15 tommer, altså langt under hvad man ville acceptere som en PC monitor. Når Sony senere på foråret ruller sine professionelle monitors ud bliver den største model en skærm på 25” til en pris omkring et par hundrede tusinde. Der er med andre ord LANG tid til at OLED kommer op i skærme som kan konkurrere med LCD og plasma, og på daværende tidspunkt vil billedkvaliteten fra Plasma og LCD have flyttet sig endnu mere i positiv retning.

3D

Ser vi bort fra Tablets og iPhone/iPad covers, så var det 3D som dominerede den konsumrettede del af CES igen i år. Der er ikke mange producenter som tør stille op uden 3D udstyr, og selv målrettede producenter at surroundudstyr gjorde meget ud af at forklare hvor vigtig god surround lyd er når man ser 3D. J

Det helt generelle indtryk er at 3D teknologien ER blevet mere moden siden sidste år, og at vi godt kan forvente reelle forbedringer i 3D billedkvaliteten fra dette års fladskærme. Om det så også er blevet godt nok til at man selv gider tage del i det er en hel anden sag.

Nye briller

Alle de større TV producenter bød på nye aktive 3D briller, de fleste af dem i flere designs og størrelser. Der blev budt på mange forklaringer på hvorfor denne generation af aktive briller var væsentligt bedre end tidligere modeller, men de fleste relaterede sig til lavere vægt, pænere design, batterilevetid etc.

Når det drejer sig om 3D billedkvalitet er en af de beskidte hemmeligheder som meget få taler om kvaliteten af de aktive LCD paneler som sidder i brillerne. Når vi snakker ghosting og crosstalk bliver der gået enormt meget op i hastigheden på TV’ets opdatering, mens der bruges meget lidt krudt på at diskutere opdateringshastigheden på de aktive briller. Der er ingen tvivl om at en stor del af den crosstalk vi ser på LCD-modellerne fra 2010 skyldes TV’ets opdateringshastighed. De fleste vil dog have bemærket, at både DLP-projektorer og plasmaskærme, selv med deres langt hurtigere opdatering, stadig har problemer med crosstalk mellem højre og venstre øje. En betydelig del heraf skyldes (givetvis sammen med mikroskopiske synkroniseringsfejl), at brillernes LCD-paneler ikke kan skifte hurtigt nok til 100 % at lukke for det modsatte øjes signal. Denne problemstilling var der ikke nogen af de producenter vi snakkede med, som havde med i deres præsentationer, eller kunne sige noget fornuftigt om.

Hurtigere paneler

Særligt LG, Samsung og Panasonic gjorde dog en del ud af at fortælle om hvor meget de havde forbedret hastigheden på deres panelers opdatering i 3D, herunder hurtigere fosfor fra Panasonic og en række intelligente metoder at signalbehandle og ændre billedindholdet for at forbedre 3D oplevelsen fra Samsung. Når vi begynder at få de nye 3D skærme på markedet bliver det interessant at se om forbedringerne udmønter sig i bedre 3D i praksis.

Passiv 3D teknologi – et skridt frem eller tilbage?

LG Cinema 3D

Årets overraskelse på 3D fronten kom fra de adskillige fremviste TV med passiv 3D. LG ledte slagets gang, men de passive 3D skærme dukkede op langt flere steder end forventet.

3D TV anno 2010 har over en bred kam været 100/200 Hz plasma og LCD TV som med active shutter briller skiftevis fremviser et billede til det venstre øje efterfulgt af et billede til det højre øje, mens den aktive brille så lukker for brilleglasset i det øje som ikke skal se billedet. Det kræver en dyr brille med batteridrevne aktive LCD paneler, men til gengæld kræver det meget lidt videreudvikling på TV’et. Det skal sådan set bare kunne køre ved minimum 100 Hz og sende et synkroniseringssignal til brillen.

Den passive teknologi som blev fremvist flere steder i år (og som i øvrigt er blevet fremvist flere år i træk) baserer sig på en helt anden metode, som egner sig bedst til brug på LCD TV. På LCD-skærmen klistrer man ganske enkelt en tynd film (LG benytter film patterned retarder), som er opdelt i 1080 “linjer”. Hver anden linje er cirkulært polariseret med uret, mens hver anden linje er polariseret mod uret. Herefter skal TV’et blot sørge for at vise al information til det ene øje på linje [1,3,5,7…1079] mens informationen til det andet øje vises på linje [2,4,6…1080]. Denne teknologi kan nu kombineres med helt almindelige polariserede briller som vi kender dem fra biografen, hvor det ene brilleglad er polariseret med uret, og det andet imod uret, således at hvert øje kun ser hver anden linje af billedet.

Man behøver ikke en ph.d. grad i billedteknik for at kunne regne ud at dette vil halvere den vertikale opløsning, da hvert øje nu ser et billede på 1920 * 540, hvis kildematerialet er 1920*1080. Hvis man modtager et TV-signal med 3D i side-by side format, hvor hvert øje som udgangspunkt kun får et signal på 960*1080 ender vi altså med en opløsning i praksis på 960*540 – ikke meget HD over det. LGs marketingsfolk har i et øjebliks genialitet valgt at kalde deres passive 3D teknologi for Cinema 3D, eftersom den benytter de samme polariserede briller som 3D i de fleste biografer.

Vi var fra starten yderst skeptiske, men måtte æde vores skepsis og erkende, at der bare er noget mere ægte over 3D effekten, når man slipper for active shutter briller, og kan få noget mere lys igennem.  i det store hele var vi meget imponerede over hvad det er lykkedes at få ud af en teknologi, som i udgangspunktet må betragtes som discount 3D. Vi oplevede dog v ed flere lejligheder nogle alvorlige artifacts som minde om de scanlinjer vi kan huske fra interlacede CRT projektorer og bagprojektions TV. De var helt klart ikke relaterede til den halverede opløsning, så man kan håbe at det er noget som de får styr på før vi får produkterne på markedet. Det er dog en teknologi vi nok kan forvente os meget af i de kommende år.

3D uden briller

3D uden brug af passive polariserede eller active shutter briller (autostereoskopisk) bør nævnes fordi der er så mange som spørger interesseret til hvornår vi dog får det på markedet. Det er som om det er blevet en folkesygdom at rakke ned på de “latterlige briller” man skal have på for at se 3D, og betragte brillerne som den største hindring for 3D’s store gennembrud. Hvor gerne vi end vil have det, må min observation minde meget om hvad jeg har skrevet om OLED ovenfor: Det er forjættende at ekstrapolere fra mindre teknologidemonstrationer, og til nød funktionelle skærme i mobiltelefonstørrelse, men fladskærmsmarkedet er bare en helt anden størrelse (bogstaveligt talt). De mest overbevisende demonstrationer vi så var på meget små skærme, hvor det er simpelt at holde en fast betragtningsvinkel og afstand. Så snart skærmene kom op i TV-størrelse var effekten mere sjov end den var brugbar. Mit bud er at brilleløs 3D om relativt få år vil blive udbredt på Tablets og PC monitors, men har en MEGET lang udviklingshorisont før vi ser det i store TV. Øv!

HDBaseT

Før CES havde vi forventet os meget af HDBaseT teknologien, som kan transmittere et fuldt opløst HDMI signal op til 100 meter over standard Cat5e/Cat6 kabel, sammen med en strømforsyning på100 watt – nok til at drive et moderne LED TV på 46”. Ved introduktionen i sommers var der ikke et øje tørt, og de fleste teknologirelaterede websites videregav ufortrødent reklamematerialet med overskrifter om at HDMI var en død teknologi.

I sagens natur er det ikke muligt at få et overblik over alt hvad der sker på en messe som CES. Vi kunne dog konstatere, at der ikke ét eneste sted var TV, projektorer, Blu-ray afspillere eller surround receivere som bød på HDBaseT. Det tætteste vi kom var Gefen og Atlona som havde separate HDMI extendere baseret på HDBaseT teknologien, men stadig benyttede HDMI som interface til de tilsluttede apparater. For en umiddelbar betragtning så det i hvert fald ud som om der ikke var meget hold i sommerens store begejstring ved udsigten til at et simpelt RJ-45 stik skulle kunne levere HDMI og strøm til fremtidens fladskærme. Langt mere sandsynligt er det at HDBaseT vil blive standard for kablet distribution af billede og lyd til større multirumssystemer, hvilket også understreges af at de nyeste medlemmer i alliancen ikke just har en overrepræsentation af producenter af TV, projektorer og AV-receivere.

 

Og så er det vist passende at slutte af med en klassisk “hurtigt ud ad døren” morgenmad fra messehallerne – det vækker så rare minder.

Breakfast of Champions