Samsung er kongen af CES, når det drejer sig om forbrugerelektronik i bred forstand. Resistance is indeed futile.

Samsung har hvert år en kæmpe stand på CES, og det er nærmest uden undtagelse, at man skal forbi Samsungs stand for at se den største udvikling i forbrugerelektronik samlet på et enkelt sted. De seneste år har det hver gang været landvindinger indenfor fladskærms TV, i hvert fald hvis man medregner designudvikling. I år synes der at være en lille smule “mere af det samme” end tidligere år, men der var stadig rigeligt at se på.

Samsung even smarter than smart TV

Samsung har tidligere fokuseret meget hårdt på 3D, som den teknologi som skulle drive salget af de dyrere skærme og få flere kunder solgt op i premium produkterne. Det ser du til at de i år havde set skriften på væggen og konkluderet, at det er meget få forbrugere som vil betale mere for deres fladskærme for at få 3D. I stedet er fokus skiftet over på Smart TV, som i år har taget et gevaldigt skridt frem.

I den øvre ende af samsungs LED og plasma serier har alle de nye fladskærme indbygget kamera og mikrofon, og der er indbygget stemmestyring og “gesture control”. Det åbner selvsagt for en masse muligheder som ikke har været i fladskærme før.CES2012 Samsung ES8000

På det mest basale plan giver kamera og mikrofon mening i for den indbyggede Skype app, og skærmene kan stemmestyres ved at starte med frasen “Hi TV”, som aktiverer en menu i bunden af skærmen hvorfra man kan styre kanaler og volumen såvel som navigere i menuerne og aktivere Smart apps. Det var ikke på Samsungs stand umiddelbart muligt at få oplyst om stemmestyringen gik så langt som til at kunne lave eksempelvis google søgninger i browseren ved hjælpe af talte kommandoer, som LG allerede var klar med. På samme måde kan TV’et styres af bevægelser som en Kinect eller lignende. Kanalskift kan ske ved at løfte hånden, mens volumenkontrollen styres ved bevægelser i det horisontale plan.

Hvad der dog smager mere af fremtidsperspektiver er at skærmen giver adgang til kamera og mikrofon fra apps, så der kan udvikles spil og andre programmer som benytter sig af bevægelseskommandoer. Vi fik eksempelvis demonstreret en fitness app, som giver mulighed for at lave motion foran et Smart TV, og lade det tracke hjerterytme og forbrændning, på et niveau, som næsten virkede skræmmende 🙂

De største Samsung skærme kommer i 2012 med dual-core processor og vil have tilstrækkelig processorkraft til at udvikle ganske avancerede apps og spil, udover naturligvis den proceseering som skal benyttes til billedbehandling. For at disse apps skal have en praktisk brugbarhed er det naturligvis nødvendigt med lagringsplads, og i den forbindelse hjælper det jo ikke meget at lægge alt i TV’ets indbyggede hukommelse eller en USB disk. Det er der naturligvis også tænkt på og der er tilknyttet cloud storage til de nye TV, så man principielt på hvert Smart TV kan logge ind og få adgang til sine apps og data. Skal vi tro på Samsung, så kan login ske ved ansigtsgenkendelse, men det blev ikke demonstreret.

Hele gennemgangen af den nye generation af Smart TV efterlod os med indtryk af et enormt univers af muligheder, og følelsen af at konvergens efterhånden begynder at have en reel betydning. Jeg kunne dog ikke undlade at hviske til mig selv, at uanset hvor imponerende det hele var, så var der egentlig nok ikke noget af det jeg selv havde behov for eller interesse i.

Samsung LCD og LED fladskærme

AV Blog CES2012 Samsung LED ES7000 series

ES7000 serien – den danske udgave kan variere lidt

Samsung LED line-up lignede meget det vi kender fra 2011. Der er en ES7000 og ES8000 serie, som hovedsageligt afskiller sig fra hinanden på design, og i øvrigt ligner D7005 og D8005 ganske meget, udover det lille kamera på toppen. Den medfølgende bordstander er ligeledes skiftet ud med et nyt kromdesign, som ser ganske flot ud sammen med TV’et. Om den passer i ens hjem er selvfølgelig en anden sag.

ES6000 serien minder meget om den D6505 serie vi kender fra 2011, men kommer igen i år i flere forskellige udgaver, med små forskelle i design og funktionalitet. Det bliver dog uden dual-core og indbygget kamera. Hertil kommer en række E5000 og E4000 modeller. Der er igen i år skåret kraftigt ned på antallet af CCFL bagbelyste LCD modeller, så stort set alt i år er LED bagbelyst.

Min egen fokus er naturligt nok billedkvalitet mere end features, apps og designforskelle. PÅ dette område synes der dog ikke at være sket det helt store. Det er naturligvis umuligt at vurdere forskelle i billedkvalitet under en messe, og uden adgang til at sammenligne med 2011 modellerne, men mit umiddelbare indtryk var at billedkvaliteten på ES7000 og ES8000 serierne var på linje med hvad vi har i dagens LED modeller E7005 og D8005 på godt og ondt. Du kan løbende følge med i vurderingerne af Samsungs ES8005 serie i vores Meta test af Samsungs ES8005 serie.

Samsung havde opgraderet deres Microdimming til Microdimming Ultimate (hvilket må gør det svært at finde på et nyt navn næste år). “Billedforbedringen” sker nu separat for kontrast, farve og detaljer, og i 576 separate zoner. Demoen benyttede samme misvisende teknik som sidste år, som helt klart er valgt for at give mindre teknisk begavede den opfattelse at der er lokal styring af bagbelysningen som på et local dimming panel. Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre. Jeg ville stadig ønske at man havde muligheden for at koble funktionen til og fra for at se hvorvidt det påvirker billedet negativt eller positivt.AV Blog CES2012 Samsung ES8000 series microdimming ultimate

Jeg glæder mig dog meget til at få et UE46ES8005 på testbænken for at gennemgå alle detaljerne.

Samsung Plasma fladskærme

Samsungs line-up af plasmaskærme har ikke rykket sig meget de seneste år, så det er heldigt at den PS50B855 model de bygger på var en vinder på billedkvalitet. Siden har vi haft PS50C7705 sidste år, og PS50D8005 i år, som løbende er blevet lidt bedre og harmindsket støjproblemerne med buzz fra de oprindelige skærme.AV Blog CES2012 Samsung Plasma series

I år kan vi så forvente i hvert fald en PS51E8005 og en PS64E8005, samt en række E7005 modeller. Til trods for at modelnavnene hedder “E”, og ikke “ES” som er forbeholdt de nærmest rammeløse skærme, så er der skåret en smule ekstra af rammen også i år. Bortset herfra ligner skærmene meget 2011 modeller, men metalrammen er nu mørk, hvilket i mine øjne er en klar forbedring. Det er også muligt at skjule det indbyggede kamera og mikrofon i rammen, stort set uden at man kan se det.

Som udgangspunkt var det ikke til at konstatere at performance skulle være blevet bedre end 2011 modellerne, men vi kan i hvert fald håbe at der er kommet styr på den dynamiske gamma, så vi ikke længere ser de flere stedeer omtalte “brightness pops” som også Panasonics modeller led af da de kom på markedet i starten af 2011. Er det tilfældet har vi nok at gøre med endnu en vinderserie, hvor særligt 64 tommer udgaven traditionelt leverer et billede som er noget nær det bedste som kan findes på markedet.

Samsung Super OLED fladskærm

Som tidligere omtalt præsenterede Samsung et vanvittig imponerende OLED TV på 55″, som skulle være klar til at komme på markedet i efteråret.  Samsung opgiver selv at de har løst problemet med levetiden på de blå dioder. som har ry for at brænde hurtigere ud end den grønne og røde subpixels. Levetiden  er opgivet til omkring 30.000 timer, hvilket er rigeligt, såfremt der ikke er et stort løbende kvalitetsfald over den periode.

En rigtig fascinerende feature som er mulig med de nye OLEd skærme er Dual view, som gør det muligt for en familie at se to separate programmer samtidig på samme skærm. 3D brillerne sørger ganske enkelt for at hvert familiemedlem kun ser det program de ønsker. I praksis fungerede det overraskende godt. Største problem var at lyden i sagens natur er nødt til at komme fra nogle små høretelefoner indbygget i brillerne. De udleverede briller var prototyper, og lyden var ikke imponerende.

Teknologien åbner dog op for en masse spændende muligheder når den er blevet blot en smule mere moden.

Modular Design – Samsung style

Samsung introducerede, men fremviste ikke, muligheden for at opgradere deres 2012 TV til ny funktionalitet og processorkraft via et Smart Evolution kit, som indsættes i et dertil indrettet slot bag på TV’et. Tanken er at man ved blot at indsætte et udvidelseskort kan opgraderes et 2012 TV til en 2013 model til næste år. Hvor lang tid man kan fortsætte med at opgradere sit TV er uklart, ligesom det ikke fremgik hvorvidt der var mulighed for at opgradere TV’ets tunere til nye standarder. Det er ubetinget et fantastisk tiltag på det teoretiske plan, men på baggrund af de mange producenter som har forsøgt sig med den slags og fejlet må man nok mane til forsigtighed indtil vi har konstateret at det fungerer i praksis.

Samsung lydprodukter med rør!

Ja, vi troede heller ikke vores egne øjne da vi så det første gang.
Samsung introducerer i år en hel serie af  lydprodukter med radiorør, i en noget højere ende af prissegmentet. Det er et interessant træk fra en virksomhed som er kendt for at være yderst high-tech baseret.

Blandt de fremvist produkter var en iPod/iPhone/iPad kompatibel docking station rette mod det mere kritiske kvalitetsbevidste marked i et lakeret trækabinet. Selvsagt er dokken ligeledes kompatibel med Samsungs egne galaxy mobiltelefon og tablet produkter.AV blog Samsung valve sound system

Det er dog også lykkedes Samsung at introducere et helt Home Theater in a box system, delvist baseret på radiorør. Det bliver yderst spændende at se hvordan produkterne lyder under kontrollerede forhold. Det er svært at sige sig fri fra at betragte radiorørene som en gimick, men hvis produkterne ellers lyder godt, så gør det bestemt ikke noget at der sidder rør i dem.

 AV-Blog Samsung valve home theater system

 

Bortset fra tilføjelsen af rør-produkter var Samsungs udvalg af soundbars, HDD optagere og Blu-ray afspillere meget lig det vi kender fra 2011, dog med langt flere smart TV funktioner i afspillerne.