Ofte, når vi tester høretelefoner i den billigere prisklasse her på headgear.dk, kommer vi med udsagn som ”gode til pengene”, ”bedst til prisen” eller lignede. Det er jo altid ud fra hvad vi har på hylderne i de danske butikker. Men alt er jo relativt, så jeg satte mig for at se, om der i den store verden udenfor egen andedam kunne findes noget i en meget lavere prisklasse, der kunne konkurrere, med de produkter vi normalt beskæftiger os med. Af gode grunde kan jeg jo ikke teste alt, men jeg udvalgte en håndfuld no-name in-ear høretelefoner, der kunne bestilles online direkte fra Kina sendt til Danmark.
Jeg sørgede for, efter bedste evne, kun at finde såkaldte OEM produkter, så jeg ikke fik fingrene i klemme med deciderede kopivarer.
Jeg fandt fem sæt in-ears, som på hver deres måde virkede interessante, og som var så billige, at jeg nærmest ikke kunne lade være med at købe dem. Bare for sjov, om ikke andet. Alle modellerne lå i prislejet 1-4$ pr. stk., inkl. fragt til Danmark (Fragten er gratis ud af Kina)
Men hvad får man så for sine småpenge?
Fælles for dem alle var, at ingen af dem kom i lækre pakker, men blot i en gennemsigtig plastpose. I to tilfælde var der dog et ekstra sæt propper med.
Sæt nr. 1
Udseendet ligner lidt hen ad Xiaomi 2nd Piston, som vi tidligere har anmeldt her på sitet. Men der ingen tvivl om, at det ikke er den samme høretelefon. De er ekstremt lette, kablet er meget tyndt og virker meget billigt. Faktisk er de lavet så dårligt, at der ikke engang er markeret højre og venstre. Det har jeg alligevel aldrig set før.
Og lyden, well…
Jeg tror ærligt jeg kan sige at jeg ALDRIG har hørt noget så dårligt. Et totalt og komplet fravær af bas og en insisterende dåselyd, gør dem decideret ubrugelige. Jeg ville ikke engang bruge dem som reserve-propper til at have liggende i tasken, skulle jeg have glemt mine ynglingshøretelefoner.
Sæt nr. 2
Disse skiller sig lidt ud fra de andre ved at både kroppen på høretelefonen og stikket er metalblåt, og kablet er hvidt. Kablet er ikke lige langt til højre og venstre. Det er ved at være lang tid siden, jeg sidst har set det, men idéen er faktisk meget god. Så kan de nemlig blive de hængende rundt om nakken, når man tager dem ud.
Lyden er bedre en sæt nr. 1, men kun en smule. Der er ok bas og diskant, men lyden er meget indelukket og der er så lidt mellemtone, at vokalen næsten forsvinder. Det gælder både mande- og kvindestemmer, men dog mest kvindestemmer. De er trukket så langt i baggrunden af lydbilledet, at de lyder som var de optaget på et stort ekkofyldt badeværelse med mikrofonen stående 20 meter væk. Måske ikke verdens bedste forklaring, men det lyder virkeligt besynderligt, og gør også denne høretelefon helt og aldeles ubrugelig.
Sæt nr. 3
Disse har et fladt kabel, som ikke filtre i lommen. En dejlig lille detalje.
Der er også mikrofon og én knap på ledningen. Mikrofonen virker, men er ikke særlig god. Med knappen kan man tage telefonen og play/pause musikken. Altså når den virker, hvilket er ca. én ud af fem gange.
Lyden er langt bedre end på de to foregående, dog noget basset og kasseagtig. Måske den vil gå ok til hård techno eller andet bastungt musik, hvor man ikke skal fokusere på meget andet end stortrommen.
Sæt nr. 4
Disse føles faktisk rigtigt lækkre. Ret tunge og lavet af metal og de er flot forarbejdet. De sidder også langt bedre end de tidligere modeller. Selv stikket føles, som noget, der holder. Også på denne model er der en mikrofon og en knap til at tage telefonen og play/pause. Og tænk engang, den virker.
Jeg vil ikke sige, at de lyder decideret godt, men som sagt, alt er relativt. I forhold til de foregående modeller spiller de fint. Lidt kasselyd, lidt mumlet og for lidt mellemtone, men ikke noget, man ikke kan tilgive til en pris på omkring en tyver.
Sæt nr. 5
Nu begynder det faktisk at ligne noget. Virkelig flotte høretelefoner lavet i træ og med stofbetrukket kabel. Kvalitetsfeelet på dem var ret lækkert. Jeg skriver var, for efter at have haft dem med mig i jakkelommen en uges tid, gik den ene høretelefon i stykker. Plastdelen knækkede simpelthen af trædelen. Ikke nogen lang holdbarhed, hvis du spørger mig.
Lyden i dem var overraskende god. Lidt metallisk, men bedre end jeg turde håbe efter at have hørt de andre først. Bevares, ikke på højde med de etablerede mærkers høretelefoner, men dog acceptabelt.
Alt i alt, en håndfuld blandet skrammel. På hver deres måde så de på forhånd interessante ud, og på hver deres måde fejler de fælt. Kun ét par (nr. 4) kan til nøds gå an som et reservesæt. Det er selvfølgelig fristende, når en OK in-ear koster omkring 300 kroner i dagens Danmark, at smutte på nettet og finde en no-name kineser til 10-30 kroner i stedet. Måske har jeg været utrolig uheldig i mine valg, men jeg tror nu ikke, det kan skæres ned til rent uheld.
Et gammelt ordsprog siger, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det i reglen også. Det må i hvert fald siges at være konklusionen på denne test.
