Apps på smartphones og tablets er et evigt udviklende marked. Hvert år ser vi nye intuitive apps der er med til at ændre hvordan vi anskuer teknologi og hvordan vi benytte vores mobile enheder. Udviklingen er stadigvæk fuld i gang og inden for den kommende fremtid vil vi kunne se en del interessante apps og teknologier.

Interager med verden i augmented og virtual reality

Kilde: Wikimedia

En af de helt store teknologier vi allerede har fået smag for er Augmented Reality (AR). Teknologien kendes fra verdensfænomenet Pokémon Go, hvor teknologien for alvor opnåede mainstream popularitet. Efter den store succes fra Pokémon Go, så kan man også forvente at se mange flere apps udviklet på augmented reality teknologi, hvor blandt andet teknologi-giganten Apple, har udtalt at de ser et stort potentiale i teknologien. Mulighederne er dog også store med AR til andet end spil. Fx har Google benyttet sig af teknologien i deres Google Translate app, hvor man igennem telefonens kamera kan få tekst markeret, fx på menukort og vejskilte og få en direkte oversættelse.

Det er dog ikke kun augmented reality der er ved at få stort indpas. Virtual Reality (VR) er for alvor ved at få fat blandt udviklerne. Idet virtual reality kræver noget mere udvikling og kraftigere hardware end augmented reality, så er det dog stadigvæk lidt begrænset hvad der er af muligheder nu. Dog er det en teknologi forbrugerne gerne vil have, hvilket også kan ses på populariteten fra blandt andet Samsung Gear VR, der klart var det mest solgte VR headset i 2016, hvor en stor del dog skyldes at de gav deres headset med til en række af deres telefoner.

Smartenheden som spilleplade

Noget der også har opnået stor popularitet inden for udviklingen af apps, er at lade selve sin enhed, som fx sin smartphone eller tablet være en naturlig udvidelse i et større system, som fx ved spil, hvor ens telefon kan benyttes som controller og ens tablet benyttes til spilleplade. Dette har været muligt i et par år, i spil som Risk og Monopoly på iPad. Det er også set at større firmaer og tv-shows har benyttet sig af muligheden i at lade folk spille med via telefonen.

For eksempel har Poker Stars i deres TV Play Along app givet brugerne mulighed for at interagere med spillet fra blandt andet tv-programmer og YouTube-streams og dermed selv deltage aktivt. Det er også set med et par danske quiz-shows, hvor man fx kunne spille med live i programmet Versus på DR1 og selv have mulighed for at spille med. I skoler og til underholdning har appen Kahoot også opnået stor popularitet. Kahoot fungerer som et quiz-show, hvor der er mulighed for en central enhed, som fx en computer at få spørgsmålene vist på en stor skærm, mens deltagerne live på hver sin mobile enhed vil kunne vælge hvilken svarmulighed de vil vælge.

Udnyttelse af alle funktioner

Smartphones og tablet har mange muligheder med hurtig hardware, indbygget kamera, mikrofon og GPS. Dette har app-udviklerne også fået øjnene op for og har udviklet et par innovative muligheder for at benytte hardwaren og dets muligheder til fulde. Googles  augmented reality funktion i Google Translate appen, er et godt eksempel på dette. Dog er der også mange andre eksempler, som fx Shazam, der har været på markedet længe og giver folk mulighed for at ”lytte” til en sang via telefonen og ud fra det finde frem til sangtitlen.

Et nyere app, der desværre ikke virker i Danmark endnu, er Tunity. Dette app giver mulighed for at scanne et tv hvor der ikke er lyd, hvorefter du vil modtage lyden igennem appen, hvilket giver dig mulighed for at få tv-oplevelsen med lyd steder hvor det ikke vil være muligt, som fx på barer og i lufthavne. Appen virker desværre kun i USA lige nu, men er et godt eksempel på nogle af de muligheder smartphones har og hvilken vej udviklingen inden for apps går.