Dette er tredje artikel i en serie om basal indstilling af billedet på dit fladskærms TV.
Gennem 6 simple indstillinger når vi frem til det bedste billede som netop din skærm kan levere.
Du kan få det samlede overblik over artiklerne i serien her:
- Indstilling af fladskærms TV : Valg af billedindstilling (1/6)
- Indstilling af fladskærms TV : Indstilling af kontrast (2/6)
- Indstilling af fladskærms TV : Indstilling af lysstyrke – black level (3/6)
- Indstilling af fladskærms TV: Indstilling af farve (4/6)
- Indstilling af fladskærms TV: Indstilling af skarphed (5/6)
- Indstilling af fladskærms TV: Overscan, aspektratio
- Indstilling af fladskærms TV: LCD TV – baggrundsbelysning
Indstilling af lysstyrke (black level)
Indstillingen for lysstyrke er uden tvivl den mest misvisende betegnelse du finder på dit fjernsyn. Navnet antyder at kontrollen kan justere mængden af lys i billedet hvilket ingenlunde er tilfældet. Vil man justere mængden af lys i billedet sker det med kontrastkontrollen. Den korrekte betegnelse for lysstyrke er black level, som jeg ikke har fundet en rigtig god dansk oversættelse af.
Formålet med kontrollen er at indstille skærmen til at vise sort, når den får et sort signal, og vise en smule lys, når den får et svagt signal. Kernen er altså at sikre sig, at når signalkilden (TV signal, DVD eller Blu-ray) sender skærmen information om at den skal vise sort, så viser skærmen det sorteste den kan lave. Når man sender skærmen et signal, som er blot det mindste smule over sort, skal det kunne ses (svagt) på skærmen. Når denne indstilling er på plads vil i langt højere grad kunne skelne mørke detaljer fra hinanden i billedet.
Bemærk, at indstillingen er meget afhængig af omgivelserne. De meget mørke detaljer som du kan se på skærmen når der er meget lidt lys forsvinder når du ser samme materiale i fuld dagslys. Det er derfor vigtigt at foretage indstillingen under de forhold som bedste repræsenterer lysforholdene når du vil se en god film.
Fremgangsmåde for indstilling af lysstyrke med testbillede
På samme måde som ved gennemgangen af kontrastindstillingen, er det væsentligt at erindre, at skalaen fra sort til hvid i et TV går fra 0 til 255, hvoraf billedinformationen ligger i området 16-235. Det betyder i praksis, at hvis din afspiller fortæller skærmen at den skal vise værdi 16 på hele skærmen, så skal den være helt sort. Sender den værdi 235 bliver hele skærmen helt hvid.
Opgaven med at indstille black level er altså at sørge for at du på skærmen ser 16 som helt sort, mens de lidt højere værdier fremstår som lidt lysere, men stadig meget mærke felter. Idet baggrundenpå billedet er 16, skal baggrunden og feltet med den hvisde prik falde i et med hinanden for at fladskærmen er indstillet rigtigt.
Værdierne fra 0 til 15 er teknisk set sortere end sort, og de skal aldrig kunne ses på billedet, men skal falde ind sammen med baggrunden. At de overhovedet eksisterer er alene for at kunne se om man rammer værdien 16 præcist, eller om man kan se nogle af de sortere end sorte felter (hvilket vil være en fejl).
Rent praktisk er opgaven blot at justere kontrollen for lysstyrke/black level indtil:
- feltet med tallet 16 og den hvide plet falder i med baggrunden
- Felterne med tallene 0-14 alle falder i med baggrunden
- feltet med tallet 18 (efter omdstændighederne er det OK med feltet 20) frermstår en smule lysere end baggrunden.
Herefter er skærmen korrekt indstillet og du vil få glæde af at se alle de skyggedetaljer som din skærm er i stand til at vise. Det er nu tid til at fortsætte med at indstille farvekontrollen.
NB! Bemærk, at de snævre betragtningsvinkler på V
LCD/LED fladskærme kan gøre det svært at indstille lysstyrke/black level perfekt som beskrevet ovenfor. Du bør så vidt muligt foretage indstillingen så vinkelret på skærmen som muligt, men det bør ske med samme betragtningsvinkel som du vil benytte når du ser noget på skærmen.
Hej, jeg har købt et sharp LC40LE510E men når jeg ser film eller tv kommer der hvide hjørner når billedet blir mørkt. Er det normalt eller skal jeg ha det byttet???????
Hej Ronnie,
Du har sandsynligt sat din skarphedsindstilling for højt? Ser du film via analog/digital eller bluray?
Skarphedsindstillingen øger kontrasten om kanter i billedet for at billedet skal tydliggøres – men det går ud over kvaliteten af billedet mange gange..
Dette er helt normalt.