Guide: Giver en billig fladskærm noget for pengene?

Hvis du leder efter en billig fladskærm, så er det sjældent at de mange blade og websites som anmelder fladskærme er til meget hjælp. Billige fladskærme er meget sjældent det som er mest interessant for producenterne at udlåne til test og det er heller ikke det sjoveste at anmelde for den som skal teste det.

Det er i og for sig en paradoksal situation, at de dyreste fladskærme, som må forventes at holde et højt kvalitetsniveau, bliver testet rigtig mange steder. De billigere fladskærme derimod kan være svære at finde anmeldelser af til trods for at det er her der virkelig kan være størst forskel imellem de forskellige modeller.

Finder man endelig en test af billige fjernsyn, så er der oftest tale om ganske få linjer tekst og så et vist antal stjerner eller lignende som gør det stort set umuligt at vurdere om pågældende TV også er et godt valg til lige netop ens egne behov. Denne problemstilling eksemplificeres på fremragende vis af en mail jeg fik i den forløbne uge fra en læser som gerne ville have hjælp til at vælge et nyt TV. Den meget præcise forespørgsel lød:

Hvad er den bedste billig TV på markedet.

Det er i sagens natur umuligt at svare så generelt på hvilket TV der er det bedste på markedet, uden at vide en masse om hvad skærmen skal bruges til, og hvad ”billig” i øvrigt betyder. Det fik mig dog til at spekulere lidt på om der generelt bliver fokuseret for lidt på kvaliteten af de billige TV i forhold til de dyre modeller. Min konklusion er indtil videre, at jeg vil gøre en ekstra indsats for at få nogle prisbillige fladskærme ind til test i 2012 for at få sat noget fokus på kvaliteten i dette segment.

I nedenstående artikel vil jeg gennemgå de væsentligste forskelle der er mellem billige og dyre fladskærme på det generelle plan, og afklare hvad du kan forvente af en discount fladskærm i 2012. Allerede nu vil jeg dog byde ind med et par bud på nogle gedigne modeller som leverer god performance til en lav pris. Listen vil løbende blive opdateret i takt med at vi får testet nogle af de nye lavprismodeller. Nedenstående bud er relevante i det tidlige forår 2012.

Samsung D5005 serien
Se den aktuelle pris på 32″ hos Pricerunner

I D5005 serien må du undvære 3D, Smart Hub og trådløs opkobling til nettet. Til gengæld får du et 3 cm tyndt LCD TV med LED bagbelysning i et diskret pænt design med mulighed for at streame film, billeder og musik fra din egen computer eller en USB disk. Farvegengivelsen er rigtig flot uden at det er nødvendigt at gøre det store ud af kalibreringen.

Opdateringshastigheden er 50 Hz med backlight scanning (100 Hz CMR i Samsungs ordbog) og der kan være lidt mere slør ved hurtige bevægelser end på de dyrere modeller. Du må undvære DVB-T2 tuner, som kan være relevant, hvis du vil modtage HD kanaler over antenne fra Boxer.

Vi har tidligere publiceret en meta test af D5005 serien fra Samsung.

Panasonic TX-P42S30
Se den aktuelle pris hos Pricerunner

FullHD plasmaskærm fra Panasonic, med imponerende lavt sortniveau, på linje med de dyrere 2011 modeller. Til brug som medieafspiller er plasmaskærmen forberedt for Wi-Fi via USB dongle og med DVB-T2 tuner. Hvidbalancen er en smule på den blå/cyan side, men det er den mindst synlige side at fejle til, og generelt er farvegengivelsen eksemplarisk for dette prisniveau.

I forhold til Panasonics dyrere skærme, er det blandt andet signalbehandlingen som er gået et tak ned, der er ikke 3D mulighed, og i særdeleshed er filtret til at afvise lys i rummet af en lavere kvalitet. I meget lyse omgivelser mister skærmen en del kontrast sammenlignet med G30, GT30 og VT30, men jo mørkere omgivelserne bliver jo sværere er det at se forskel.

Sony KDL40CX520
Se den aktuelle pris hos Pricerunner

Pænt diskret udsende FullHD LCD skærm med traditionel CCFL bagbelysning, som gør at skærmen med sine 7 cm. ikke er helt så tynd som de nyeste LED bagbelyste skærme. Til gengæld leverer den et rigtig pænt sortniveau med absolut minimal clouding. Skærmen er mere mat end de fleste skærme, hvilket kan være en fordel afhængig af lysindfaldet.

Farvegengivelsen er eksemplarisk på dette prisniveau, og opskalering af almindeligt TV-materiale er rigtig god. Understøttelsen af Internet baserede  apps er imponerende, mens man godt kunne ønske sig bedre understøttelse af filformater til streaming af video. På dette prisniveau er bevægelseshåndteringen heller ikke i første klasse, og der kan bemærkes nogen motion blur ved hurtige bevægelser. Betragtningsvinklen er heller ikke i top, hvilket dog betyder mindre hvis man sidder nogenlunde lige for fjernsynet.

Billedmæssigt et rigtig godt køb, hvis man kan leve med den dobbelte tykkelse sammelignet med en LED model.

Hvad får man ikke i en billig fladskærm

Der vil oftest være en lang række features som ikke findes i markedets billige fladskærme, og på en række punkter vil kvaliteten være ringere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at nogen forringelser skyldes markedsforhold, mens andre reelt skyldes besparelser på produktionen.

Panel og processor

Generelt kan det siges at processorkraft til signalbehandling og selve panelet er dyre elementer i en fladskærm, som fås i forskellige kvaliteter med store prisforskelle. Det betyder at de nyest udviklede paneler, med den højeste kontrast, bedste betragtningsvinkel og højeste opdateringshastighed benyttes til de dyreste skærme, mens de billige fladskærms TV vil benytte paneler som er udviklet længere tilbage i tiden. Man vil oftest se at panelerne fra sidste års topmodel i år sidder i modellen lige under topmodellen. Jo mindre man betaler for skærmen jo mere må man derfor påregne at der kan være en vis mængde motion blur og dårligere kontrast. Den sidste ubekendte er at der i de billigere modeller oftere bliver skiftet mellem forskellige paneler i løbet af et produktionsår, hvilket gør det sværere at forudsige hvor godt en skærm vil performe, selv hvis man har læst anmeldelser af samme skærm.

Tilsvarende gælder for chipsættet både til signalbehandlingen og eventuelle Smart TV funktioner. I Panasonics 2012 plasma skærme er der betydeligt bedre signalbehandling i de to dyreste modeller GT50 og VT50 end der er i de billigere modeller. Fra Samsung og LG vil der i 2012 være dual core processorer til at håndtere apps samtidig med TV og få det hele til at køre uden ventetid. Samsung har de seneste år benyttet et ARM baseret chipsæt til signalbehandlingen i deres bedre fjernsyn, mens D5005 serien og derunder må nøjes med et billigere chipsæt fra Mstar. I praksis betyder det, at man må forvente en lidt mindre god skalering og signalbehandling jo billigere skærmen er.

Features og design

Det er ofte ikke kun produktionsøkonomi som dikterer hvad man får og ikke får i discountmodellerne. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at producenten har behov for at differentiere forskellige modeller fra hinanden for at kunne segmentere markedet. Der er få steder det er mere tydeligt end på en række af Samsungs fladskærme, hvor al hardware support for at kunne optage TV på en USB-disk er til stede, men muligheden i nogle modeller er slået fra i TV’ets software. Det er ganske enkelt billigere at producere ét chipsæt med software som kan optage, og så slå muligheden fra end at skulle vedligeholde flere forskellige boards og softwareversioner.

Design er et væsentligt område, hvor de fleste producenter tilsigter at forbeholde det bedste design til de dyreste modeller, uanset om det koster mere eller mindre at producere. for Panasonics VT plasmaserie er det ubetinget et fordyrende led at dække hele skærmens front med ét stykke glas, mens det for Samsung næppe koster meget ekstra at lave rammen1 cm bred på D8005 serien i stedet for et par centimeter på D6505 serien. Det vil dog oftest være sådan, at man specifikt tilstræber at der skal betales en præmie for at få det bedste design, som man så må undvære i de billigste fladskærme.

En kombination af features og design er fjernbetjeningerne som følger med til fladskærme. Det ses ofte, at der produceres en særlig lækker fjernbetjening til de dyreste modeller (Fx. Panasonic VT30), og så en mere almindelig plastikudgave til de billigere udgaver. Tilsvarende er det oftest kun til de dyreste modeller at der medfølger en ekstra fjernbetjening, eksempelvis en 5″ Android tablet til Samsungs D8005 og en lille touchpad til Panasonics VT50.

Fjernbetjening ved hjælp af smartphone eller tablet ses også kun i de dyrere skærme, da det kræver både særlig styringssoftware og at skærmen er på nettet, gerne med en trådløs forbindelse.

Indstillings- og kalibreringsmuligheder er dikteret både af den benyttede indmad i skærmen og differentiering efter salgsprisen. De fleste helt billige skærme har ikke chipsæt som kan understøtte omfangsrige kalibreringsmuligheder, da det kræver meget høj præcision og stor regnekraft. Samtidig vil man dog også se at det er i de dyreste skærme at man vil betale for ISFccc eller THX licenser. Man må dog påregne at en billig skærm ikke har så omfangsrige indstillingsmuligheder som de dyre modeller, og det er derfor af endnu større betydning at billedet er godt i standardindstillingen.

Hvad får man stadig i de billige fladskærme

Som nævnt flere gange ovenfor, er der store fordele ved at benytte de samme komponenter i så mange produkter som muligt, og producere dem så ensartet som det kan lade sig gøre. Det medfører at en lang række komponenter i en fladskærm vil være ens uanset prisniveau. Det gælder eksempelvis kvaliteten af TV tunerne, som oftest er præcis den samme i alle TV fra en producent. Man får altså ikke en bedre TV modtagelse ved at købe en dyrere skærm.

Der findes heller ikke mange TV producenter som differentierer i samlingsprocessen mellem de dyre og billigere skærme. I bedste fald kører de dyre skærme igennem en lidt mere indgående kvalitetskontrol, men generelt er samlingskvaliteten og fejlraten ikke bestemt af prisen på skærmen indenfor samme producent.

Den basale software og menustyring er oftest den samme fra de biligste til de dyreste modeller, hvor der bare er nogle menuer som mangler i de billigere modeller. Det betyder eksempelvis at Tekst TV, EPG og alle de basale indstillingsmuligheder er præcis de samme fra mindste til største model. Man får altså sjældent en bedre eller pænere menu ved at holde sig fra de gode fladskærms tilbud.

Kan det så betale sig at købe en billig fladskærm?

Det forholder sig i stigende grad sådan at det man får ved at købe de dyreste TV ikke har noget med det at se TV at gøre. De dyreste modeller adskiller sig hovedsageligt på deres (subjektivt) pænere design, 3D visning, bedre indstillingsmuligheder og så en veritabel buffet af interaktive netbaserede muligheder, inklusive stemme- og bevægelsesstyring af TV’et.

Er man ikke interesseret i 3D og gider man i praksis ikke at benytte de netbaserede muligheder og apps i de dyre skærme, så bliver valget lidt lettere. Det bliver i høj grad et spørgsmål om hvorvidt man mener det er merprisen værd at få et bedre design og eventuelt et par ekstra features som THX-mode eller muligheden for at optage TV. På billedsiden må man i de billigste modeller indstille sig på en lidt mindre god signalbehandling og måske lidt mere slør på LCD/LED skærme, men generelt klarer selv billige skærme det rigtig godt i dag, eksemplificeret ved de ovenfor nævnte discountskærme.

Skal man blot bruge sin fladskærm til at se TV på, behøver man altså ikke at være så bange for at se sig om efter et godt tilbud på sin næste fladskærm.