Med sådan en overskrift kan man meget let stille i udsigt, at man ikke blot stiller et relevant spørgsmål, men også har svaret eller i hvert fald et bud på det. Lad mig derfor med det samme slå fast at du ikke får svaret i dette indlæg.
Helt tilbage fra en (efter omstændighederne) tidlig morgen i under den årlige CES messe i januar 2008 har problemstillingen ligget i baghovedet på mig. På jagt efter en energidrik og noget spiseligt i den nærliggende Seven-Eleven havde jeg en længere snak med en bekendt fra kalibreringsbranchen, om hvordan man bedst kunne teste fladskærme og projektorer på en måde som på samme tid var grundig og saglig, uden at blive overdrevet teknisk eller kedeligt at læse. Det viste sig at det var noget vi begge havde en interesse i, men havde svært ved at komme i gang med.
Udfordringen ligger naturligt nok i at en grundig og saglig test forudsætter en temmelig massiv forståelse af baggrunden for korrekt billedgengivelse og teknikken bag pågældende produkt – en forståelse som man i sagens natur ikke kan forvente at læseren besidder. Løsningen er i første omgang simpel nok: At tilvejebringe et stort datagrundlag ved hjælp af målinger samt objektive og subjektive betragtninger ud fra testbilleder og filmmateriale, og så formidle dette på en simpel og troværdig måde i øjenhøjde med modtageren. Som med så mange andre ting må man dog erkende, at det simple ikke behøver være nemt. Så snart man har konkluderet hvad endemålet må være stiger kompleksiteten dog eksponentielt når man begynder at operationalisere opgaven og det viser sig at være ganske formidabel udfordring.
Under diskussionen nåede vi til en konsensus om at en god, omend lidt teknisk orienteret tilgang findes på det britiske site hdtvtest.co.uk, som generelt foretager meget grundige tests, men som til tider kan blive en smule langhåret, hvis man bare vil vide hvilket af de nyeste skærme har det “bedste billede”. I den anden ende af skalaen er der ingen grænse for hvor overfladisk det kan blive når man læser de populære danske teknologi- og gadgetmagasiner (Ja, Gear og T3 – den er til jer) eller, gud bedre det, Ekstra Bladets 5 linjer om hver skærm med en simpel stjernekarakter klistret på.
Den snusfornuftige forbruger læner sig måske i stedet op ad den statssponsorerede sagkundskab i Forbrugerrådets blad Tænk, og ville flere år i træk får den (efter min ydmyge subjektive vurdering) helt forkerte opfattelse at de eneste som kan finde ud af at lave TV er Philips. Der er skrevet ganske meget på diverse danske fora om Tænks test af fladskærme og det er muligt at de opfylder et behov for den konkrete målgruppe de forsøger at ramme, men det er da bemærkelsesværdigt, at nærmest alle i branchen som ved noget om billedkvalitet enten griner af dem, eller græder over vildledningen af de stakkels læsere. Selv holdt jeg op med at læse med, da de konkluderede at en af verdens absolut bedste espressomaskiner til prisen (Rancilios Silvia) var den absolut dårligste af de testede, og uegnet til at brygge espresso.
Dette bringer os til en uudtømmelig kilde af information om kvaliteten af markedets aktuelle fladskærme – internetfora. Hvis Claus Hjort kunne opkræve en krone for hver gang der på et dansk forum bliver spurgt til hvad der er markedets bedste fladskærm, så kunne vi stoppe al snak om underskud på statsfinanserne lige nu! Antallet af spørgsmål omkring fladskærmsvalg overgås kun af velmenende brugere, som med cyanidholdig Kool-Aid i hånden reciterer enten den gængse gospel om at plasma er gud, eller at det bedste TV på markedet tilfældigvis er det de har hængende på væggen derhjemme. Jeg hører selv til blandt de langhårede loddekolber, som på diverse fora giver semi-anonyme tips og råd, og jeg synes de tjener de fleste brugere til ære, hvor meget energi der bliver lagt i at hjælpe hinanden. Det ændrer dog ikke det faktum, at det er noget nær umuligt at vurdere hvorvidt gode råd videregivet på et offentligt forum kommer fra en kilde som virkelig ved hvad han (ja, i praksis er det vist altid han) udtaler sig om.
Det burde ikke være nødvendigt at tilføje, at man ikke er bedre tjent ved at gå i de fleste detailhandlere, hvor skærmen er linet op i standardopsætninger hvor de hver især forsøger at overdøve hinanden med højere farvetemperatur, kunstig skarphed og mange hundrede hertz kredsløb som får horisontalt scrollende bogstaver (men ikke meget andet) til at se godt ud. Lægger vi dertil historierne om farve- eller prikmarkerede prisskilte som angiver hvilke skærme sælgeren får provision eller bonus for at sælge, så bevæger vi os hurtigt fra uvidende sælgere til bevidst fejlvejledning.
I danmark ender vi således med at den eneste leverandør af fornuftige evalueringer af markedets fladskærme er flatpanels.dk, som ligeledes er dem som har været i gang længst. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der i branchekredse er mange som ler hånligt af målingerne og det tekniske niveau i anmeldelserne, men det er altså ikke til at komme udenom at flatpanels.dk rent faktisk forholder sig objektivt til de skærme de tester og har en rimelig fast testprocedure, som gør at anmeldelserne er sammenlignelige og derved giver et fornuftigt sammenligningsgrundlag. Man kan så ærgre sig over at der ikke er flere som præsterer en systematisk tilgang til emnet.
Det vil i den sammenhæng være unfair ikke at give et tip med hatten til brugerne “Bantam” og Otto Jørgensen som ofte huserer på flatpanels.dk og recordere.dk. Begge har ved utallige lejligheder tilvejebragt teknisk velfunderede og skarpsindige vurderinger af tilgængelige videoprodukter, bakket op af konkrete verificerbare målinger. Desværre kan de gode indlæg have en tendens til at drukne i en strøm af kampråb om at de nyeste Philips eller Sharp skærme med [indsæt selv nyeste panelteknolog buzzword] er det bedste siden skiveskåret brød. Og så kan (i øvrigt relevante) diskussioner om gammakurvens nederste lineære del eller resultatet af en chroma-plate test nok tælle sit publikum på en enkelt hånd eller to.
Nu er det vist fristende at lede efter en mening med al denne oplistede dårligdom, og jeg kan i hvert fald byde ind med et begyndende omrids af en pointe: Jeg vil gerne tage fat på at teste videoprodukter, og forhåbentlig være med til at bringe blot en smule ekstra værdi til de potentielle købere af fladskærme fremover.
Igennem en længere periode har jeg samlet noter og listet side efter side med bullet points om hvordan man bedst kombinerer en lang række tekniske målinger, observationer og vurderinger i et læseværdigt format, som rent faktisk skaber værdi for målgruppen. Efter længere tids arbejde og fiflen med testmetodik må jeg i al beskedenhed indrømme… at jeg er meget langt fra målet 🙂
Jeg er dog nået frem til at den bedste måde at komme videre og blive klogere på formatet af den bedst tænkelig og mest brugbare fladskærmstest – er ved at komme i gang. Så må jeg fejle igen og igen, og blive lidt klogere hver gang.
Skulle du være nået helt til vejs ende af dette indlæg, så kommer her min opfordring til dig: Når du (forhåbentligt – dette indlæg skal også fungere som motivation idet jeg her forpligter mig offentligt) ser de første tests begynde at dukke op, så tænk over indholdet. Tag stilling til om du får svar på de spørgsmål omkring den anmeldte skærm som du ønsker besvaret. Tag stilling til om niveauet er for teknisk eller for overfladisk, om sproget er for kedeligt eller for direkte. Og giv mig så en tilbagemelding enten i en kommentar nedenfor eller på den konkrete anmeldelse omkring hvad du mener der kan forbedres. Jeg lover ikke at opfylde alle ønsker – men jeg garantere at jeg vil lytte opmærksomt.
Hej Kim,
Jeg har med interesse læst din anmeldelse af Samsungs 8005 LED TV. En rigtig god gennemgang, men jeg savner en mere uddybende gennemgang hvad angår bevægelseskompensering. Jeg har selv arbejdet mange år med billedkvalitet, herunder bevægelsekompenseret støjundertrykkelse af video. Jeg kan leve med mindre god farvegengivelse, men jeg bliver umådeligt irriteret, hvis bevægelseskompenseringen fejler. Nogle gange har el-giganten stillet en række TV op ved siden af hinanden, og selv med første klasses HD demo-materiale (som jeg tror kommer fra en promo-bluray) fejler algoritmerne for bevægelseskompensering håbløst men på overraskende forskellig måde. Nogle apparater har fx. problemer med konstant, vertikal bevægelse (måske er det vertikale søgeområde for lille – jeg ved det ikke), andre har ikke dette problem (for det givne materiale). Mange apparater har problemer med fx. skisport, sandsynligvis fordi der ikke estimeres en global bevægelse, men kun lokal bevægelse. Hvis ikke en robust global bevægelsesestimation kan influere en lokal bevægelsesestimation vil støjfyldt kildemateriale give anledning til endnu større problemer. Men det demonstreres jo ikke i elgiganten. Efter min mening bør man udvælge et sæt testsekvenser som både indeholder SD og HD. Materialet bør som minimum indeholde sport, film og talking heads. Materialet skal både være nyt og gammelt (fx. brudstykker af en 60-er film). Det er vigtigt at klippene indeholder afdækning af områder som fx. når en person drejer hovedet og derved blotter siden af hovedet. Det optimale er en side-by-side sammenligning mellem forskellige TV som gives det samme input, men med lidt rutine kan man sagtens identificere billedhakkeri og den slags problemer, selvom man ikke har to forskellige TV ved siden af hinanden til testen.
Mange hilsener
Bo
Hej Bo
Mange tak for dit indspark, og den grundige gennemgang af præcis hvad du har i tankerne mht. hvad der skal testes for.
Selv efter den grundige gennemgang står det mig ikke helt klart og du alene tænker på hvordan skærmen håndterer bevægelseskompensering, forstået som algoritmer i signalbehandlingen (bortset fra deinterlacing og scaling) som forsøger at skabe mere flydende og mindre sløret bevægelse, eller om du helt generelt tænker på kvaliteten af gengivelsen når der er bevægelse i billedet.
Hvad angår decideret bevægelseskompensering, forstået som motion compensated frame interpolation, så har jeg nok været meget begrænset i min test af det indtil videre, fordi jeg ganske enkelt ikke kan holde ud at se på det selv. Selv ved fravær af artifacts (som er sjældent) så er jeg meget følsom over for de ekstra interpolerede frames, og ser det med det samme på TV, hvor det er slået til.
I takt med at alle TV har det inkluderet på den ene eller den anden måde, og flere og flere benytter sig af muligheden, så er det dog åbenlyst, at det bør inkluderes i testplanen i højere grad. Jeg kan ikke på “stående fod” forestille mig en rigtig god objektiv test at inkludere, men med de rette testsekvenser kan man nok nå langt med at se efter fejl.
Jeg er i øvrigt helt enig i at det er bemærkelsesværdigt, som det kan lykkes de forskellige producenter at have forskellige svagheder i deres algoritmer. Jeg ville have troet at der var forsket tilstrækkeligt i emnet til at man havde en nogenlunde ensartet forståelse af hvordan man eliminerer synlige fejl når man interpolerer billeder til en højere framerate.
Hvis dine tanker mere gik i retning af hvordan skærmen generelt håndterer bevægelse, og de resulterende fejl i form af dithering artifacts, false contouring, slør og overdrive glorier, så er det noget jeg arbejder på at objektivisere i højere grad fremover. Jeg håber at have en mere standardiseret test klar efter jeg har skrevet min Panasonic VT30 test færdig, så jeg kan kaste mig over nogle LCD skærme igen.
Under alle omstændigheder vil jeg gå dybere ned i bevægelse ved næste test, og hvis du har nogle mere konkrete eksempler fra demomateriale eller eksempler på præcis hvad du ville se efter, så er du yderst velkommen til at vende tilbage her, eller på [email protected].
Og så endnu en gang tak for input. Jeg har de sidste par måneder brugt megen tid på at objektivisere mine testresultater ved at dokumentere alle skridt og standardisere testmateriale og målinger. Kvaliteten af bevægelsesalgoritmer er dog ikke et af de områder det er lykkedes mig at få ned på en objektivt målbar størrelse (lidt på samme måde som deinterlacing og reverse pulldown, som stadig kræver subjektiv vurdering).
Til gengæld er jeg begyndt at få forståelse for hvorfor THX påstår at de har over 400 separate “målepunkter” når de tester en skærm for certificering.
Hej kim jeg har med stor fornøjelse læst din artikel om testning af fladskærme.
den måde du beskriver på og objektiviteten er noget af det bedste jeg har læst af en anmelder af et produkt. enestående god til at videreføre oplysninger til en almindelig forbruger, og fortæller betydning af de forskellige ting du observerer så alle har en mulighed for at følge med.
Skarpere billeder skabes først og fremmest af et kvalitetsobjetiv selv det bedste skærmbillede er aldrig bedre en optikken der ser. jeg ser frem til flere gode test beskrivelser. Jeg håber en dag du anmelder philips 7606 serie. mvh frankie.
Hej igen kim jeg er ny her inden men jeg kan kun opfordre dig til at komme i gang. det tro jeg der er mange læsere der glæder sig til, jeg kender et par stykker, det er noget hele branchen og forbrugerne længe har manglet, er et seriøst sted at hente mere dybdegående oplysninger til deres fladskærm. mvh frankie.
Hej kim skal du have et spark mere mens jeg er her, så længe du har lavet en teknisk godkendt analyse af et produkt,du kan stå indenfor. så kommer du ikke
Ud på et sidespor af mange forskellige svar på den testede beskrivelse af dine anmeldelser. Vi forstår mere når man har adgang til gode test.
som jeg ved flere af dine kon- kolleger i branchen ikke har. mvh frankie
@Frankie
Tak for de pæne ord, og jeg skal nok.
Udfordringen med hele tiden at finde på nye målemetoder, opstillinger og metodikker er selvsagt, at man ikke kommer omkring så mange skærme på den samme tid, men forhåbentlig flader udviklingskurven ud så der vil blive mere tid til rent faktisk er få nogle skærme igennem, på den begrænsede tid der nu er til rådighed.
Da det gik op for mig, at mit speciale på universitetet i sin tid kun var 50% større (målt på ord) end min Panasonic VT30 test konkluderede jeg at det måske bliver nødvendigt at skære lidt ned fremover. 🙂