Det er ikke til at mærke det på vejret i disse dage, men foråret er officielt over os.

Det betyder også at vore venner fra Korea og Japan i disse dage sender en lang række nye serier af fladskærme på markedet, og de første er allerede begyndt at dukke op i butikkerne. I løbet af april og maj måned rulles det fulde sortiment ud, og traditionen tro er der masser af større og mindre nyheder.

På AV Blog er vi ved at geare op til at smække et godt udvalg af de nye skærme på testbænken og køre dem igennem vores batteri af standardmålinger, testmønstre og referencemateriale. Det er et hårdt arbejde, men nogen er jo nødt til at gøre det 🙂

AV Blog fladskærmstest Luma plate

 

I første omgang ser ser ud til at vi kaster os over Panasonic ST50, Panasonic VT50 og Samsungs ES8005 serie som de første i løbet af april måned, men som beskrevet i vores artikel om billige fladskærme har vi fokus på at få lejlighed til at teste nogle af de billigere modeller også.

Hvad vil du vide om de nye fladskærme?

Det er ikke fordi vi savner ting at teste, at vi spørger dig. Alle de sædvanlige ting, som du har kunnet læse i vore anmeldelser fra 2011 skal nok blive gennemgået.

Sagen er jo, at vi tester fladskærme for at du som læser kan få glæde af vores anmeldelser. Så hvis der er nogen specifikke ønsker til noget som du ønsker at høre mere om i en anmeldelse, så er det nu du skal på banen i kommentarerne nedenfor.

Giv en kort beskrivelse af hvad du gerne vil have inkluderet, eller have lagt særlig vægt på. Vi kan ikke garantere at vi kommer rundt om det hele, men hvis vi ikke ved hvad du vil vide, er det i hvert fald mindre sandsynligt at vi rammer rigtigt. Har du forslag til specifikke skærme du ønsker testet er det naturligvis også velkommen, men vi er naturligt nok begrænset af de skærme vi kan få adgang til.

Godt forår!