Test af Samsung F8005 LED TV serie (UE46F8005, UE40F8005 og UE55F8005)

Hvis vi har kan udlede noget som helst af de seneste års historie, så er Samsungs F8005 serie på forhånd dømt til at blive en storsælgende succes, uanset hvad jeg eller andre skriver om den. Det følger ganske enkelt af Samsungs markedsposition og det faktum, at F8005 i (økonomisk) praksis er topmodellen indenfor kantbelyste LED skærme fra Samsung.

Det skal dog ikke afholde os fra at holde fast i en god tradition for at AV Blog tager Samsungs topmodel under kærlig behandling og ser hvor langt det er lykkedes dem at strække de teknologiske grænser i år. Vi skal nok også få et indblik i hvor smart et TV kan være i 2013. F8005 er den direkte efterfølger til ES8005 serien, som i sig selv efterfulgte Samsungs gennembrud indenfor kantbelyste LED TV D8005. I forhold til sidste års model er det særligt den nye Smart TV platform og de dobbelte tunere som markerer sig som nyskabende i år.

Sidste år valgte vi at se på 55” modellen, for at få lidt variation i panelstørrelser og for at kunne sammenholde skærmen direkte med en konkurrerende skærm fra Panasonic. I år er vi tilbage i 46 tommer størrelsen, som endnu er den mest solgte størrelse blandt Samsungs LED skærme. I testperioden har vi dog også set på en Samsung UE40F8005. De to skærme leverede stort set samme ydelse, om end 40″ modellen udviste lidt mere ujævnhed i bagbelysningen.

Modellerne i Samsung LED TV F8005 serie

UE40F8005 (Vejledende udsalgspris: kr. 14.999)
Se den aktuelle pris på Pricerunner

UE46F8005 (Vejledende udsalgspris: kr. 17.999)
Se den aktuelle pris på Pricerunner

UE55F8005 (Vejledende udsalgspris: kr. 24.999)
Se den aktuelle pris på Pricerunner

UE65F8005 (Vejledende udsalgspris: kr. 36.999)
Se den aktuelle pris på Pricerunner

UE75F8005 (Vejledende udsalgspris: kr. 69.999)
Se den aktuelle pris på Pricerunner

Specifikationer for F8005 serien findes på Samsungs hjemmeside

Bemærk: Det testede TV kom på markedet med firmware version 1001, og er under tsten benyttet med denne firmware. Der blev ikke under testen konstateret fejl i den benyttede firmware, men det er muligt at funktionerne i S-recommendation  beskrevet nedenfor vil ændre sig med en firmware opdatering. Det er væsentligt at holde i erindring, at en del performancerelaterede målepunkter er tæt knyttet til den benyttede firmware, og derfor vil kunne ændre sig i forhold til det i testen beskrevne.

TV’et er før testen blevet kørt ind i over 100 timer idet der erfaringsmæssigt kan være forskel på eksempelvis clouding og hvidbalance på LED TV i de første timer.

Design og fjernbetjeninger

Smag er som bekendt individuel, men lad mig skrive det alligevel: Samsungs F8005 serie er meget flotte TV. Jo tyndere rammen bliver, jo færre designvalg efterlades der, og set side om side minder UE46F8005 da også om sine to forgængere på markedet D8005 og ES8005.

Sammenlignet med sidste års model er det dog en klar forbedring, at kameraet nu er skjult og kan hentes frem når man har behov for det. Det lille Samsung logo på bundrammen er det eneste som stikker lidt i øjnene, men det er meget lidt generende, og lyset i logoet kan naturligvis slås fra.

Selve rammen er i metal på siden, men den tynde kant rundt om skærmen er sort. På det område minder F7005 serien faktisk lidt mere om sidste års model, som havde metalramme hele vejen rundt.

Den største forandring er faktisk sket på bagsiden, hvor Samsung i år har gjort deres bedste for at gøre skærmen pæn at se på også bagfra. Der medfølger et dæksel til at skjule alle tilslutningsmulighederne, og det monterede vægbeslag vil normalt ikke være sat på hvis TV’et står permanent på bordfod. Samlet set er det en betydelig forskel fra tidligere modeller, og F8005 gør sig betydeligt bedre set bagfra. Om det har været umagen værd kan man naturligvis diskutere, da det trods alt er et absolut mindretal af fladskærme der er placeret så bagsiden er synlig til daglig.

Byggekvaliteten har taget et betydelig skridt op fra tidligere serier og i forhold til Samsungs billigere modeller. Når man håndterer det nye TV, er det helt klart, at kabinettet er langt mere robust og solidt end det tidligere har været tilfældet. Man kan næsten få det indtryk at man kunne benytte etF8005 som sofabord når man ikke ser TV på det.

PÅ samme måde som Samsungs tidligere LED modeller, kan skærmen monteres på et vægbeslag af wire-typen fra Samsung selv, eller en af de alternative producenter vi har beskrevet i artiklen om TV ophæng. Det er dog værd at bemærke at monteringshullerne sidder væsentligt lavere på F-modellerne ende de gjorde då tidligere års modeller. Man kan altså næppe blot genbruge det wirebeslag man allerede har haft monteret på en af de tidligere modeller, uden at flytte vægfæstet 10-20 centimeter nedad.

Til forskel fra sidste års topmodel er bordfoden ikke i plastik men i solid metal, som giver en god vægt. Til gengæld gør udformningen at tyngdepunktet for skærmen ligger meget yderligt, og der skal ikke meget til for at skærmen tipper fremover. Det kan være værd at have med i tankerne, hvis man har små børn og vil montere skærmen på en bordfod som er i børnehøjde. Det er i øvrigt første gang at jeg er stødt på en skærm som bliver leveret med kabler til at fastgøre skærmen til bordet bagpå. Skærmen kan selvsagt ikke drejes på bordfoden.

Den mest tilbagevendende kritik af designet på sidste års model var at kameraet var indstøbt i kabinettet, som fik en mærkelig bule i toppen. Det problem er Samsung i år kommet udenom ved at lade kameraet gemme sig i selve kabinettet, så man selv skal hive det frem ved at trykke på toppen af det. Det er en rent manuel løsning, hvilket er usædvanligt for Samsung, men det er for de fleste en rar tanke, at der skal en manuel handling til før der kan optages lyd og billede fra ens TV.

Igen i år medfølger der to fjernbetjeninger til topmodellen. Den traditionelle fjernbetjening til venstre på billedet er en smule mindre end den tilsvarende udgave fra sidste år, og har ikke længere oplyste knapper. Der er altså tale om en decideret discount fjernbetjening taget i betragtning at den medfølger til topmodellen af konsum TV. For nogle vil knapperne være lige små nok til den daglige betjening, men de fleste knapper fra den større normale fjernbetjening fra sidste års model er der stadig. Jeg savner stadig en knap til at justere billedformatet (zoom knappen) direkte fra fjernbetjeningen.

Den medfølgende touch fjernbetjening er også blevet en smule mindre end den tilsvarende udgave fra sidste år. Her er der dog tale om en ubetinget og betydelig forbedring. Fjernbetjeningen er ganske elegant, og er gedigent lavet i metal og kompositmateriale. Afhængig af modellen kommer den enten i sølv eller sort. Den ligger rigtig godt i hånden og har en tyngde som virker tillidsvækkende. Den kommunikerer med radiobølger, så man er ikke afhængig af at kunne pege på sit TV for at få den til at virke.

De fleste daglige funktioner fungerer problemfrit med den sølvfarvede touch remote, men skal man bevæge sig rundt i menuerne eller kalibrere skærmen er den ikke særlig funktionel. Til gengæld er den langt bedre at benytte til alt som har med Smart TV at gøre. Når man skal hoppe fra et skærmbillede til det næste virker touch funktionen meget hurtigere, og den indbyggede webbrowser er stort set ubrugelig uden en touch remote eller en smartphone/tablet.

Samsung remote app

Samsung har opgraderet deres remote app, og der er nu en særlig brugbar iPad udgave, hvor det større skærmareal giver lidt flere muligheder.

Der er dog stadig tale om en ren portering af knapperne på de fysiske fjernbetjeninger, som er sat ind i app’en, som herefter fungerer som en virtuel standard fjernbetjening. Vi har før klager vores nød over at ingen gør mere ud af deres smartphone/tablet fjernbetjeninger, som burde give mulighed for at styre sit TV på en ny og bedre måde.

Af forbedringer er der blevet plads til streaming af TV billedet til en smartphone eller tablet enten som et lille billede eller i fuld skærm. Der er dog ikke tale om en billedkvalitet jeg vil anbefale at man ser noget seriøst på. Det er dog en super feature, hvis man lige skal lave en kop kaffe midt i en fodboldkamp eller en spændende film, og man ikke vil optage den.

Tilslutninger

Når man ser på tilslutningsmulighederne er der ingen overraskelser. Vi har tidligere brokket os over at Samsung ikke inkluderer en dedikeret analog lydudgang, og denne er stadig fraværende. Bortset herfra er der de tilslutningsmuligheder man kan ønske sig, inklusive 3 USB og 4 HDMI indgange, hvoraf den ene sidder i siden, så den er lettere at komme til. Som på ES8005 er der mulighed for at tilslutte et Evolution Kit, som i et par år vil kunne opgradere den indbyggede software til næste generation af Smart TV og med den nye hurtigere processor som vil kræves for at kunne køre det.

Jeg betragter det som et tegn på at Samsung mener det alvorligt med deres Evolution Kit. Der var megen snak sidste år da muligheden blev introduceret om hvorvidt det gav mening og ville kunne lade sig gøre. Siden er der blevet introduceret et Evolution Kit til 2012 modellerne, som opgraderer til dette års quad core processor og den nye Smart TV platform. Det er dog ikke muligt at opgradere de indbyggede tunere, så et ES8005 vil aldrig få dobbelt tuner som F8005 har. PÅ den baggrund kan man rimeligvis stille spørgsmålstegn ved om det kan betale sig at smide 2 – 2½ tusinde kroner efter en opgradering.

En decideret genialitet som F8005 og F7005 har arvet fra sidste års topmodeller er muligheden for at forsinke lyden fra den digitale lydudgang (optisk S/PDIF toslink) i trin fra -100 millisekunder til +100 millisekunder. Med andre ord kan TV’et altså forsinke billedet i stedet for lyden, hvis det er nødvendigt. Med de mange muligheder der i dag er for at tilslutte eksternt lududstyr til fladskærmen er det en kærkommen tilføjelse. Det er ikke ualmindeligt at eksterne lydafspillere tilføjer en smule forsinkelse til lyden, som kan give problemer med synkroniseringen når man benytter dem som TV lyd. Det kan man nu modvirke ved at sætte forsinkelse på billedet som modsvarer anlæggets forsinkelse af lyden.

Funktionalitet og features

Samsung har med 2013 modellerne generelt taget et betydeligt skridt op i indbygget funktionalitet med en helt ny smart TV grænseflade og ved at inkludere dobbelte tunere i topmodellerne har disse fået et ekstra løft, som har været efterspurgt længe.

Holder vi os i første omgang uden for Samsungs Smart Hub, er alt stort set ved det gamle. Det er ganske simpelt at redigere i kanalnumrene, og ved opsætning af digital kabel-TV spørges der nu efter hvilken udbyder man har i stedet for at kræve at man indtaster netværks-ID. En klar forbedring.

Menuerne ligner fuldstændig sig selv, som de har gjort de sidste mange år. Man kan dog godt se at der løbende er blevet tilføjet muligheder, og at der måske er ved at være behov for at gentænke hele den overordnede struktur.

Desværre er det også tydeligt, at selve skærmens menu er separat fra Smart hub, og da flere og flere muligheder efterhånden ligger i Smart hub er det et problem at de to er adskilte, og ikke snakker sammen. Eksempelvis er opsætning af en ekstern USB harddisk til optagelse nu placeret i Smart Hub og ikke i den normale menustruktur som tidligere. Jo flere af den slags indstillinger som flytter fra det ene menusystem til det andet, jo sværere bliver skærmen at arbejde med.

Samsung Smart Hub

Det første man bemærker ved 2013 udgaven af Smart Hub på UE46F8005 er at det går stærkt. Samsung gik mellem 2011 og 2012 fra single core til dual core processor, uden at det ændrede nævneværdigt på den opfattede hastighed når man brugte Smart TV funktionerne. Fra 2012 til 2013 er vi så gået til quad core processor, og det har virkelig sat gang i tingene. Betjeningen fremstår betydeligt mere responsiv, og i sammenhæng med den nye touch remote er det en fornøjelse at arbejde med.

Smart Hub har i år nået et omfang som har nødvendiggjort en opdeling i flere sektioner, kaldet paneler.

• Socialt TV
• Apps
• TV nu (startskærm)
• Film og tv-serier
• Billeder, videoer & musik

Opdelingen er generelt et positivt træk, da det rent faktisk gøre Smart Hub mere overskuelig, til trods for de mange muligheder der nu er. Man kan helt sikkert diskutere om det er den rigtige opdeling Samsung har lavet og om grænserne skulle være draget anderledes, men Smart Hub er tydeligvis et work-in-progress og vi vil nok se ændringer i opdeling og grænseflade igen næste år.

Panel: Socialt TV

Social TV samler mulighederne for at interagere med venner og bekendt.

Her kan man starter opkald via Skype, eller se videoer som ens venner har delt på eksempelvis Facebook og Twitter. Man kan altså få en art personificeret video playliste, som vi eksempelvis kender det fra Boxee. Iddden har potentiale, men mangler stadig en del udvikling, og lider under det faktum at de fleste TV trods alt bliver brugt af forskellige mennesker i sammen familie. F8005 kan, hvis kameraet er aktiveret, bruge ansigtsgenkendelse til at logge sig automatisk ind på din profil og derved vise dine venners videostrøm. I praksis er det dog nok de færreste som gider bakse med ansigtsgenkendelse og forskellige profiler på deres TV, så jeg spår ikke funktionen stor udbredelse i sin nuværende inkarnation.

En anden udfordring er at Samsung endnu ikke er intelligente nok til at kunne forudse med præcision hvilke videoer vi reelt er interesserede i at se. Det er let nok at trække den fulde liste af alle videoer delt på Twitter og Facebook, men de fleste af os har nok en betydelig mængde venner, hvis anbefalede videoer vi ikke gider se. Der er et stykke vej endnu før Samsung kan tolke på de videoer vi ser og de folk vi følger, og ud fra det sammensætte en optimeret video playliste med mere værdi end blot en lang liste af videoer delt af alle vores venner.

Socialt Tv fungerer også som en tilføjelse når man ser Live TV, og giver mulighed for at få realtidsopdateringer fra Facebook og Twitter på en del af skærmen. Det er naturligvis voldsomt distraherende, hvis man forsøger at se en film eller TV serie. Det må dog antages at være en brugbar feature, når der er større live TV programmer, hvor man så kan følg med i livetweets og statusopdateringer. Jeg tænker særligt på Melodi Grand Prix og de klassiske fredagsunderholdningsprogrammer , det værende sig i form af dans eller sang.

Det lykkedes mig desværre aldrig at få Socialt TV til at vise opdateringer fra alle sociale netværk automatisk og samtidig. Det er temmelig irriterende at skulle skifte mellem Twitter og Facebook, hvis man altså rent faktisk mener at man gerne vil have opdateringerne mens man ser TV.

Panel: Apps

Panelet med integrerede småprogrammer (apps) minder meget om hvad vi kender fra tidligere. Der ligger ikke nogen ekstra funktionalitet i skærmbilledet, og det er helt tydeligt, at Samsung ikke har en streng “Style Guide” for design og brugeroplevelse på de enkelte apps. Lige så snart man forlader apps skærmen er de enkelte småprogrammer helt forskellige designet, stort set uden gennemgående træk. Her kunne Samsung lære noget fra Apple.

Basalt set er det blot sat op som en lang række apps man kan aktivere her. Samsung har præinstalleret de mest populære apps, men herudover kan man tilføje sine egne som man har lyst. På linje med de fleste producenter, arbejdes der nu med profiler når der skal installeres apps, da der jo kan være forskellige som skal benytte Facebook, Twitter eller YouTube. Det gør grænsefladen en smule mere omstændelig at arbejde med.

Generelt ser det ikke ud til at der er meget nyt på app fronten fra Samsung. Det er sikkert en gåde for de fleste af os, at det ikke er lykkedes Samsung at få en horde af udviklere til at lave spændende banebrydende apps til deres Smart TV platform. Netop Samsung burde jo have kritisk masse til at det var interessant for andre end streamingudbydere at lave apps.

For de som har sære lyster kan man dog få lov at spille dart ved at bruge det indbyggede kamera til Smart Interaction til at styre pilen. Nu har jeg prøvet det, og behøver aldrig gøre det igen 🙂

Panel: TV nu

TV nu er den tilføjelse til Smart Hub som har mest potentiale. I bund og grund er der tale om en sammensmeltning af en personlig TV guide, og en oversigt over nogle kommende programmer. Der bliver vist live TV i et billede øverst til venstre på skærmen, mens man til højre kan se de aktuelt kørende programmer som Samsung forventer vil have interesse. Nederst vises en række forslag til kommende programmer i løbet af de nærmeste timer som kan have interesse.

Den basale ide er rigtig god, og opsætningen er behageligt overskuelig. Indtil videre ser det dog ud til at halte med logikken der er bygget ind bag funktionen.

Det går galt allerede til at starte med, da F8005 ikke selv kan finde ud af hvilke kanaler der er til rådighed. Hvis man er Yousee kunde med en mindre programpakke, vil skærmen ved autotuning finde og gemme alle udbudte programmer ind, men blot vise sort skærm når man vælger en kanal man ikke har betalt adgang til. Det afholder dog ikke F8005 fra at benytte disse kanaler som gode forslag til hvad du kunne være interesseret i at se.

Det fungerer altså ikke at indbygge intelligente funktioner, som kun er halvintelligente. Det er mere irriterende at få programforslag man ikke kan se, end slet ikke at få dem. Efter manuelt at have fjernet alle kanaler som ikke indgik i abonnementet vistes kun forslag fra de relevante kanaler. Det er dog så som så med intelligensen.

Samsung angiver at S recommendation selv kan se på dit TV forbrugsmønster og på den baggrund komme med gode forslag til hvad du vil have interesse i at se. Alternativt kan man vælge blot at få anbefalet det mest populære. I løbet af en periode på adskillige uger forekom det dog ikke at skærmen blev bedre til at foreslå interessante programmer på baggrund af hvad jeg allerede havde set. Det var stort set de samme kanaler der gik igen hele tiden, sjældent med noget som fangede min interesse.

Som anført allerede indledningsvis var den testede firmware på F8005 version 1001, og altså blandt de tidligste produktionsversioner. Testperioden var også på et tidspunkt, hvor F8005 netop var kommet på markedet, så de manglende personlige anbefalinger kan skyldes at Samsung ikke havde nået at få sat den danske del af deres service op. Det er også muligt at der skal mere end et par ugers brugsdata til for at kunne få personlige anbefalinger.

S recommendation baserer sig på at dit TV (forhåbentlig anonymt) sender information om de programmer du vælger at se tilbage til Samsung, som herefter opbygger en personlig profil af dig, som sammenholdes med hvilke programmer der generelt er populære til at give dig personlige anbefalinger. Det kan altså tage et stykke tid før der er tilstrækkeligt materiale i databasen til at give et intelligent bud på hvad du kunne have lyst til at se.

Der er dog næppe tvivl om at S recommendation kan blive en særdeles værdifuld tilføjelse til et TV i en verden med flere og flere TV kanaler, hvor det største problem er at vælge hvad man vil se. Når Samsung på et tidspunkt kan vise en uges TV guide basere den på ens personlige præferencer med mulighed for at optage op til to samtidige programmer, giver det nogle muligheder som vi ellers skal til udlandet for at finde. Jeg er spændt på at følge med i udviklingen. Og lad os sende en opfordring til Samsung om at gøre det muligt at tage sin S Recommendation profil med fra TV til TV, så man ikke skal starte forfra hver gang, eller opbygge en separat profil til den lille skærm i soveværelset..

Panel: Film og tv-serier

Oversigten over film og tv serier knytter sig ind til alle de streaming services der er installeret på dit TV. Hvis man ikke er bekendt med funktionen kan det virke som fagre nye verden at man pludselig har et kæmpe bibliotek af gode film og serier – lige indtil man rent faktisk klikker på en af dem og bliver afkrævet en 50’er for hver film man vil se. Godt nok prioriterer Samsung i visningen således at gratis streaming services vises først, men man er nødt til at fjerne alle betalingsservices hvis man ikke vil have vist film som kræver betaling. Det er ikke muligt at inkludere lokale filer fra USB eller NAS i listen over indhold her, og Apples iTunes er (naturligt nok) ikke inkluderet.

Panel: Fotos, videoer og musik

Panelet fotos, videoer og musik giver adgang til indhold på lokalnetværket, eksterne USB diske samt de TV programmer man har optaget på TV’et.

Panelet starter op med de mediefiler man har benyttet senest. Alternativt kan man vælge medietype (musik, billeder eller video), og så man kan ellers vælge mellem de tilgængelige lagringsmedier tilkoblet skærmen eller tilgængelige på det lokale netværk. Adgangen er meget simpel, men det kan godt blive lidt tungt at skulle nede igennem flere menuer hvis man ikke ved præcis hvor en mediefil ligger. Der er nok basis for at der fremover vil komme bedre indekserings- og søgemuligheder.

Stemme- og bevægelsesstyring

For lidt mere information om muligheden for at styre Samsungs F7005 og F8005 TV med talekommandoer eller håndbevægelser har jeg skrevet om funktionaliteten i testen af ES8005.

Der er ikke sket meget mulighederne, selvom Samsung nu reklamerer med at F8005 kan forstå mere naturlige talekommandoer end tidligere. Min oplevelse var at niveauet for Smart Interaction (bevægelseskontrol og stemmestyring) er på niveau med sidste års modeller.

Stemmestyringen fungerer fint, så længe man kun skal give simple kommandoer som at slukke skærmen eller skifte kanal. Så snart man forsøger sig med mere komplekse kommandoer eller en lang serie af kommandoer i træk, går der i praksis næsten altid et eller andet galt. Man kan indtale stemmekommandoer til den medfølgende touch remote i stedet for at råbe dem til TV’et, hvilket virker en smule bedre. Det er min vurdering at det i højere grad er logikken end stemmegenkendelsen den er gal med. Når man kan få skærmen til at lave en Google søgning efter ” rødgrød med fløde” alene med stemmekommandoer, så er det næppe genkendelsen det er galt med. Det forekommer dog relativt ofte i praksis at TV’et misforstå de talte kommandoer.

Bevægelsesstyringen ser ud til at være blevet en smule bedre, hvilket nok skyldes et lidt mere lysstærkt kamera, som kan opfange mere kontrast i rummet. Det ændrer dog ikke ved at det stadig mere er en underholdende fremtidsfeature til at vise og imponere nye gæster end en egentlig brugbar feature.

Web browser

Den indbyggede webbrowser minder meget om den vi har set i tidligere modeller. Der er understøttelse af Flash, og generelt er responsen hurtig grundet den opgraderede quad core processor. I praksis kommer den største forskel dog fra den nye og bedre touch remote, som gør at brugen af browseren er så tæt på at være funktionel i praksis som jeg har set på noget TV.

Den medfølgende touch fjernbetjening eller en smartphone/tablet er i praksis den eneste måde man kan benytte browseren nogenlunde fornuftigt. Integrationen med smartphone/tablet er betydelig bedre end den tilsvarende funktion på Panasonics TV. I sidste ende vil jeg dog til stort set enhver tid anbefale at man holder sig fra at benytte browseren i TV’et og i stedet bruger en tablet som gør det meget bedre.

Medieafspilning

Medieafspilleren ligner sig selv, og har de fornødne gode muligheder for at spole rundt i mediefliler og reagerer pænt hurtigt. Den er stadig hovedsagelig brugbar til video, og kan ikke meningsfyldt bruges som eneste kilde til at afspille musik. Sædvanen tro er Samsungs medieafspiller fuldstændig altædende fra ekstern USB disk, men kan have det vanskeligt med mediefiler fra NAS, hvis disse har et lidt skævt format, eller er i meget høj bitrate.

Dobbelte TV tunere og PVR  / Timeshift

Som anført tidligere har topmodellerne fra Samsung i år fået to parallelle sæt tunere indbygget. Det gør det muligt at optage på en kanal mens man ser en anden. Det åbner ligeledes op for picture-in-picture funktioner, hvor man kan følge en TV kanal på et lille bille i hjørnet af skærmen, hvor man ellers ser et andet program. PiP fungerer fint, men er en lille smule besværligt at slå til og fra. Optimalt set bør sådan en funktion have sin egen knap på fjernbetjeningen. Hvis man skal have glæde af muligheden i det daglige er det ikke godt nok at man skal in i Tools menuen og slå det til hver gang man vil benytte funktionen.

Mulighederne for at optage TV på en tilsluttet ekstern USB harddisk minder om hvad vi har set før, med et par enkelte ændringer. Et  blik på fjernbetjeningen afslører, at der ikke er nogen klassisk rød optageknap som det tidligere har været tilfældet. Ønsker man at optage det program man ser, benytter man blot pauseknappen, hvorefter optagelse begynder og sættes på pause. Timeshift virker rigtig fornuftigt, og kan følge med når man skifter kanal.

Optagelse via timer sker lettest fra programguiden ved at markere det program man vil optage direkte i guiden. Jeg savnede dog en simpel funktion til blot at optage den aktuelt viste kanal fra nu og så et givent stykke tid frem. Det er funktionelt, hvis man er ved at se et program, og gerne vil optage resten, uden at skulle ind i TV guiden.

Det er værd at bemærke, at der med de to indbyggede tunere er mulighed for at optage ét program og se et andet samtidig.

Sædvanen tro erindrer vi om at det i de fleste tilfælde vil give færrest problemer, hvis man benytter en ekstern harddisk med egen strømforsyning. Strømtrækket fra en ekstern USB disk som skal fødes fra USB porten ligger lige på grænsen til hvad en USB port kan levere, og selv en kort afbrydelse kan få optagelser til at stoppe. Jeg oplevede at forskellen på ½ og 1½ meters USB kabel kunne gøre en forskel i stabilitet på en USB disk uden selvstændig strømforsyning.

Det kan i den forbindelse anbefales at benytte den nederste af de tre USB tilslutninger, da den kan levere 1 ampere, hvor de to øverste kun kan levere 0,5. Det giver mere strøm at trække harddisken på.

EPG

Den elektroniske programguide EPG fungerer på samme måde som sidste år. Det er ikke længere muligt at vælge Rovis alternative EPG som alternativ til Samsungs egen.

Støj

F8005 serien har ingen egenstøj, som jeg kunne konstatere i brug. Der er ingen blæsere, og jeg hørte intet til strømforsynlig eller piben fra de kredsløb som dæmper bagbelysningen. Alt i alt en velvalgt skærm, hvis man generelt let bliver generet af støj fra elektriske apparater.

Lyden på Samsung F8005

Samsung har taget et skridt frem i lydspecifikationerne med F8005 serien, som nu ikke bare har to nedadrettede højttalere, men ligeledes to indbyggede “subwoofere”. I praksis giver det naturligvis ingen mening at snakke om subwoofere så længe det er højttalerenheder som er indbygget i en fladskærm, men hvad som helst som kan give bare en smule bas er et kærkomment initiativ. I tilgift til de to woofere, hjælpes lyden nok også på vej af at F8005 modellerne har et langt stiver og tungere kabinet end de billigere skærme og tidligere års topmodeller.

Den resulterende lydkvalitet er ikke helt så krystalklar, som vi har været vant til fra Samsungs bedste fladskærme, men til gengæld kan det spille højere og med mere bas. Alt i alt er det nok et fornuftigt kompromis for de tilfælde at man alene benytte de indbyggede højttalere. Det er hovedsageligt ved musikgengivelse og meget rent kildemateriale at man kan høre forskellen, men den viser sig også ved en lidt mindre lineær frekvenskurve end vi har set på Samsungs tidligere topmodeller.

Under alle omstændigheder kan det ikke anbefales at benytte skærmens indbyggede lyd til meget andet end nyhederne og andet dialogbaseret programmateriale. Film og TV serier fordrer stadig et eksternt lydsystem med meget mere liv i.

Strømforbrug

Det lave strømforbrug er et af LED skærmenes store forcer, og det viser sig også i dette tilfælde. I standard indstillingen er vi helt nede på 50 Watt, eller mindre end en traditionel glødepære fra den gang  man kunne få dem. I Film indstillingen trækker skærmen en smule mere, da den automatiske justering af bagbelysningen er slået fra og der derfor er konstant blus på lysdioderne. Der er dog stadig tale om et ganske lavt strømforbrug, og det bliver ikke meget højere ved at gå op i 55″ størrelse.

Tilstand	Strømforbrug (effekt)
Standby	0,6 watt
Standard indstilling	50 watt
Kalibreret Film indstilling	83 watt

 

Indstillinger og kalibreringsmuligheder

Når det drejer sig om kalibreringsmulighederne i Samsungs TV, så er intet nyt generelt godt nyt. Alle bedre (læs dyrere) TV fra Samsung har stort set alle de kalibreringsfunktioner man kan have behov for. Generelt har der være tre tilbagestående ønsker, hvoraf det ene er blevet opfyldt i år; Når man er inde i de enkelte indstillinger og har valgt at justere en parameter mens man måler på skærmen, bliver justeringsmuligheden på skærmen nu til man lukker den. Stort set alle andre skærme, inklusive Samsung egne tidligere modeller lukker justeringsbilledet ned efter 10-20 sekunder hvilket alle dage har været til stor gene. Ros til Samsung for den forbedring.

De to udeståender er i første omgang ønsket om at få ISF dag/nat indstillinger, eller tilsvarende, så man ikke er afhængig af at al kalibrering skal ske i film indstillingen. Hertil kommer muligheden for at foretage indstillinger gennem ekstern software  eksempelvis over Wi-Fi som man kan på Panasonics bedre skærme. Til gengæld er Samsung i praksis det skærmmærke hvis kalibreringsmuligheder fungerer bedst i praksis. De enkelte indstillinger interagerer meget lidt med hinanden, og det er enormt sjældent at man ser at tilpasninger har bivirkninger, som eksempelvis banding.

Måling af farvemætningens skalering i CIE diagram

Den del af farvegengivelsen som vi stadig ikke kan kalibrere på fladskærme uden ekstern hardware er mætningsforløbet som vist på nedenstående CIE diagram. Du har sikkert set de efterfølgende CIE diagrammer i test her på AV Blog eller andre magasiner/websites som anmelder fladskærme (i den mere seriøse ende). Det er samme diagram du finder nedenfor under gennemgangen af de forskellige indstillinger.

Traditionelt set måler og fremviser vi kun de 6 punkter i CIE diagrammet som ligger på ydersiden af trekanten, svarende til 100 % mættede farver. Vi antager herefter, at skærmen kan finde ud af at skalere mætningen af de respektive farver korrekt fra 0 til 100 %. På diagrammet går 0- 100 % mætning fra det hvide centrum til hver af de enkelte primær-, eller sekundærfarver.

På nedenstående diagram har jeg målt mætningsforløbet i trin fra 0 % (= hvid) til 100 % (fuldt mættet farve) i trin på 25 %. En korrekt gengivelse vi som udgangspunkt betyde at alle målepunkter ligger i de markerede hvide kasser. Det skal dog noteres, at det vigtigste er at de enkelte målepunkter ligger på en lige linje, med cirka lige langt imellem dem. Den præcise placering på den lige linje mellem hvid og primærfarven vil være afhængig af gamma indstillingen.

Som det fremgår, er det ikke altid tilfældet at skærmen skalerer mætningen korrekt. Vi har tidligere set et par eksempler med alvorlige afvigelser. Det var eksempelvis tilfældet med et par af Panasonics skærme sidste år, som herefter måtte software opdateres for at få en mere korrekt gengivelse. F8005 klarer sig faktisk flot, idet alle farverne har et stort set ens forløb fra hvid mod fuld mætning.

Afvigelser i mætningsforløbet kan have betydeligt større indflydelse på billedkvaliteten end en afvigelse som alene ses ved 100 % mætning, der ikke forekommer så ofte. På AV Blog har vi lavet mætningsmålinger i mange år, men da der ikke under normale omstændigheder har været mulighed for at gøre noget ved eventuelle fejl har vi undladt at inkludere dem i anmeldelserne. Det skyldes selvfølgelig også at det er semiavanceret stof som næppe mange er interesseret i. Det er dog indenfor det seneste år blevet mere almindeligt med brug af ekstern hardware som kan rette op på fejl i mætningsforløbet (ofte kaldet cube calibration), og på den baggrund vil vi fremover inkludere målingerne i vores anmeldelser.

Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i standard indstilling (Out of Box)

Samsung skuffer aldrig når det drejer sig om at levere en skidt performance direkte ud af kassen. Gennem de sidste mange år har de konsekvent klaret at levere en rigtig fornuftig film-indstilling, mens standardindstillingen er helt skæv. For alle kvalitetsinteresserede kunder er det let nok at skifte indstillingen til Film, men det er sørgeligt at tænke på hvor mange mennesker der til dagligt trækkes med et helt forkert billede, fordi de regner med at “Standard” er det mest rigtige.

I forhold til sidste år, er vi sluppet for en standardindstilling med kontrasten skruet op på 100, og primærfarverne er sådan set rigtig pænt placeret. Den skæve hvidbalance (se nedenfor) med kraftigt blåstik påvirker dog sekundærfarverne ganske meget. Intensiteten af de enkelte farver fremstår i målingen som alt for lav. Det skyldes dog alene at målingerne er lavet på testbilleder som ikke fylder hele skærmen, hvorfor skærmen automatisk lukker ned for bagbelysningen og giver en lavere intensitet. Det er dog en bivirkning som også kan fremkomme i rigtig kildemateriale.

Hvidbalancen ligner nærmest 100 % hvad vi så på sidste års ES8005 model. Der er et kraftigt blåstik, som gør at hele den baggrund som billedet ellers vises på er blå til at begynde med. Det kan få et ellers halvkedeligt grønligt dansk  hav til at ligne en azurblå sydhavsø, men det er jo ikke lige det der er meningen. Blåstikket er en smule mindre ekstremt end på ES8005, men på præcis samme måde kan vi se at der er skruet så højt op for kontrasten, at skærmen løber tør for rød allerede ved 90 % intensitet. Det er blandt de første fejl man bør rette ved at lukke ned for kontrasten. Det er slemt nok med så kraftigt et blåstik, men så længe det er lineært er skaden mindre end når forholdet mellem rød/grøn/blå varierer med skiftende intensitet.

På gammakurven ser vi igen konsekvenserne af den automatiske styring af bagbelysningen. Den hvide linje viser intensiteten at lysoutput på skærmen, mens den gule viser hvordan intensiteten bør være. Som det fremgår, er der i langt den største del af forløbet alt for lidt lysoutput i forhold til hvad der bør være. Igen skyldes det målinger på testbilleder som ikke fylder hele skærmen. Var der blevet målt på hele skærmen ville resultatet se mindre skidt ud.

Jeg har dog valgt at benytte mindre testbilleder hele vejen igennem, for at illustrere hvordan den automatiske bagbelysning påvirker gengivelsen. I mørke scener vil helt almindeligt kildemateriale også blive påvirket af den dynamiske bagbelysning og give et mørkt billede med for få skyggedetaljer. Eksempelvis demonstrerer nedenstående graf, at en stjernehimmel som er meget mørk men med enkelt lysende stjerner vil se meget mere mørk ud en den burde. Tilsvarende gælder ved helt mørke scener, hvor der vil være så begrænset kontrast at det er svært at se hvad der foregår.

Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i optimal indstilling

Farvegengivelsen for F8005 i den optimale indstilling (Film) giver anledning til endnu en tur ned ad Memory Lane. Farvegengivelsen er en lille smule bedre end sidste års model, men det er i størrelsesordenen af en afrundingsfejl. Vi ser endda, at de afvigelser fra standarden som eksisterer er præcis de samme som ES8005 havde. Med andre ord er farveintensiteten og farverummet i alle praktiske henseender identisk med sidste års model, hvilket er en rigtig god ting.

Hvisbalancen er også en nærmest tro kopi af hvad vi målte på Samsungs topmodel sidste år. Der er et underskud af grøn, men de tre primærfarver er meget lineære, hvilket i de fleste tilfælde er vigtigere end deres afvigelser fra standarden. I den øvre ende af intensitetsskalaen (70 – 100 %) trækker rød og blå lidt fra hinanden, men i det hele er gengivelsen mere korrekt ned ES8005. For en ukalibreret indstilling uden THX certificering er det hæderligt.

I praksis vil man kunne opleve at hvide nuancer har et svagt lyserødt (magenta) skær, som forværres jo mere skæv betragtningsvinklen er. Det er dog bedre end den modsatte fejl med for meget grøn i hvidbalancen, og i praksis vil det næppe være i et omfang som generer de fleste.

Gamma er så lineær og tæt på 2,2 som man i praksis kan komme i nærheden af uden en 10-punkts kalibrering. Gamma på 2,2 matcher generelt godt til de fleste LED skærme, som ikke excellerer ved et exceptionelt lavt sortniveau, og den linearitet som UE46F8005 fremviser er intet mindre end fremragende. Som det fremgår nedenfor er gamma basalt set ikke forbedret gennem kalibreringen. If it ain’t broke – don’t fix it.

I det store hele må det konkluderes at Film indstillingen er god nok til at alle bortset fra deciderede purister uden kvaler vil kunne nøjes med at sætte deres TV i Film indstilling og nyde et meget præcist gengivet billede.

Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i kalibreret tilstand

Som anført har Samsung efterhånden i mange år givet enormt gode muligheder for at kalibrere deres skærme til en meget høj grad af præcision, hvis man har de rette måleinstrumenter og software. På AV Blog benytter jeg stort set udelukkende CalMAN fra SpectraCal som efterhånden er blevet standard for alle som kalibrerer skærme professionelt. Samsungs kalibreringsmenuer er meget let tilgængelige, og de enkelte indstillinger interagerer meget lidt med hinanden, hvilket kan være et problem med andre TV producenter.

Fra starten af er den grønne primærfarve en smule forskudt imod blå, hvilket ikke kan rettes op med kalibrering. Placeringen af den grønne primærfarve kan se ud til at være en del uden for målet, men det er i praksis en fejl, som ikke er synlig i daglig brug. Langt vigtigere er fejl i intensiteten af de enkelte farver (kaldet Gamut Luminance nedenfor).

Her er det lykkedes os at kalibrere de enkelte farvers intensitet ind, så ingen af dem udviser afvigelser på mere end 1 %, hvilket er fremragende. Resultatet er en farvegengivelse som er umulig at skelne fra referencen, hvilket også kan aflæses af DeltaE værdierne, som ligger klart under hvad øjet kan opfatte.

Hvidbalancen er bragt i pæn ligevægt, så der ikke længere er underskud af grøn. Hvidbalancen er kalibreret ind til større præcision end det egentlig er nødvendigt i forhold til hvilke afvigelser der kan opfattes med det blotte øje, men det er heller ikke svært med de gode kalibreringsmuligheder i Samsungs skærme. Et testbillede med en gråskala rampe gengives enormt flot, og uden banding, hvilket resulterer i et meget neutralt billede, når man ser velproduceret kildemateriale på skærmen.

Til gammaperformance efter kalibrering, kan det kun bemærkes, at den er lige så flot som i filmindstillingen. Det er ikke almindeligt, at målingerne efter kalibrering ikke er forbedret væsentligt, men det var tilfældet her.

Lysafvisning, refleksioner og sortniveau (MLL)

Det er efterhånden et fast mantra at jeg erindrer om at det er en grum forsimpling at tale om sortniveau og refleksioner i isolation. Jeg lover at stoppe så snart folk holder op med skråsikkert at udmelde at enten blanke eller matte skærme “er klart bedst” eller “det eneste rigtige”. Tilsvarende gælder for dem som i en anmeldelse blot melder ud hvad sortniveauet er målt til uden at sætte det i perspektiv.  Det er skræmmende ofte man kan læse vurderinger af fladskærme hvor der lægges stor vægt på hvor mørkt skærmen kan gengive et sort signal, og for LED skærme om skærmen har en mat eller blank overflade – uden at der argumenteres herfor.

Sortniveau kan fremstå som en meget simpel og let målbar parameter – hvor meget lys udsendes når man viser en sort skærm – men virkeligheden er mere kompleks. Der er mange faktorer som påvirker hvor sort billedet fra en fladskærm opfattes fra den position skærmen betragtes. Skærmens kvaliteter kan i den sammenhæng ikke vurderes uden samtidig at indregne de omgivelser den skal benyttes i. Der er i bund og grund tale om 3 separate relevante faktorer som har stor indflydelse på den oplevede billedkvalitet. Selv med disse tre faktorer på plads er man endvidere nødt til at se på uniformiteten af skærmen før man har et nogenlunde komplet billede af den opfattede kvalitet.

Refleksioner fra skærmen er en uundgåelig del af enhver fladskærm. Det bliver ofte fremført som et faktum at matte skærme er at foretrække, og at det er en ulempe ved blanke skærme at lyset reflekteres i dem. Realiteten er dog at det i de fleste tilfælde er typen af refleksion som ændrer sig, ikke mængden af reflekteret lys. En helt blank skærm fungerer stort set som et spejl, og man kan undgå refleksioner ved ikke at have lyskilder direkte foran skærmen. Kommer der lys fra et vindue ved siden af skærmen vil dette som oftest ikke genere, da det ikke spejles i skærmen i den vinkel du betragter den.

En mat skærm derimod reflekterer lyset diffust i alle retninger (teknisk set lambertian refleksion), så man ikke lægger så meget mærke til den enkelte refleksion, men hele billedet sløres til gengæld. En konsekvens af den matte skærm er altså at lysindfald fra siden også reflekteres ind mod den som ser på skærmen. For skærme som man benytter med lyskilder bag sig kan en mat skærm altså have en række fordele, hvilket er grunden til at mange som har været generet af en laptop med blank skærm antager at en blank skærm altid er skidt.

Hovedgrupper af refleksionstyper er skitseret nedenfor (med tak til Edward F. Kelley fra NIST)

Typen og mængden af refleksion fra skærmen få mindre betydning i takt med at omgivelserne bliver mørkere. I sagens natur er refleksioner kun relevante når der er lys at reflektere, og i et helt mørkt rum vil der ikke være væsentlig forskel på billedet uanset om det er mat eller blankt.

Det er en af grundene til at plasma TV er så overlegne i mørke omgivelser: Reflektioner i glaspanelet ses ikke, det lavere sortniveau kan rent faktisk udnyttes, og den manglende evne til at sende store mængder lys ud er ikke et problem i mørke, hvor øjnene er tilvænnet lavt lysniveau.

Samsungs har i UE46F8005, som i alle F8005 og F7005 skærme (samt flere af deres billigere serier) valgt et ultra clear panel, som er yderst blankt og reflekterer lys præcis som et spejl. I praksis betyder at lyskilder bag betragteren vil afspejles i skærmen, hvis denne viser et meget mørkt billede eller er slukket. Til gengæld plages skærmen på ingen måde af nedsat kontrast, hvis der indstråler lys fra siden. Der er ikke under testforløbet observeret noget som kan give anledning at at antage, at F8005 serien reflekterer lys anderledes end sidste års model. Du kan altså roligt regne med at reflektioner vil være på niveau med ES8005.

Lysafvisning er skærmens evne til at forblive så sort som muligt under tilstedeværelsen af udefrakommende lys. Særligt fladskærme med front af glas har traditionelt lidt under interne refleksioner, som har gjort at skærmen, selv uden at være tændt og vise et signal, er forekommet nærmere grå end sort. Det kan være værd at se efter hvor grå en ældre plasma- eller billedrørsskærm er når der stråler lys ind på den. Evnen til at afvise udefrakommende lys er særligt vigtig ved brug i dagslys, men mister fuldstændig relevans i takt med at omgivelserne bliver mørkere.

Fra naturens side er LCD/LED skærme god hjulpet når det drejer sig om at afvise indstrålende lys, da hele skærmen er opbygget på et princip om at polarisere lyset som kommer igennem panelet. Det gør det væsentligt simplere at lave en skærm som ikke påvirkes af indstrålende lys. Samsungs F8005 serier klarer sig på dette område eminent godt. Det kan ikke overraske, da de to tidligere generationer D8005 og ES8005 begge på dette punkt var ganske exceptionelle. Sort forbliver helt sort, uanset hvor meget lys der er i rummet, og skal man kæmpe med en placering af skærmen hvor der er direkte sollys, er UE46F8005 blandt det absolut bedste skærme på markedet.

Sortniveau er en vigtig paramter for en fladskærm som skal bruges til at give en god tredimensionel (ikke 3D) oplevelse med stor kontrast i billedet. Jo mindre lys man kan begrænse skærmen til at udsende når den viser sort, jo større dynamikområde kan skærmen arbejde med. Det er dog vigtigt at erindre, at sortniveauet aldrig behøver være lavere end at en sort skærm under lysforholdene i ens stue forekommer helt sort. Ser du TV i en normalt stue i dagtimerne er skærmens absolutte sortniveau alene en akademisk størrelse, som ingen påvirkning har af den opfattede billedkvalitet.

Det er også baggrunden for at det er umuligt at vurdere en given skærms sortniveau i en butik. Der vil stort set altid være så meget lys i butikken, at det er umuligt at sammenligne sortniveau. Hvis der i en butikssituation opleves forskelle i kontrastforhold, vil det oftest skyldes skærmens evne til at afvise indstrålende lys, eller skærmens gammaindstilling/lysstyrke.

Særligt ved måling af sortniveau på LCD/LED skærme er det vigtigt at man holder for øje hvilket signal man sender til skærmen. De fleste moderne LED skærme vil slukke helt for bagbelysningen, hvis de får et helt sort signal til hver eneste pixel på skærmen. Det giver ingen mening at måle dette sortniveau, da der vil være et totalt fravær af lys. Hvis en given skærm benytter sig af dynamisk kontrast (som eksempelvis F8005 i standard indstilling) vil sortniveauet ændre sig radikalt afhængig af den samlede mængde lys i billedet, idet et billede med blot få lysende pixels vil få skærmen til at dæmpe bagbelysningen meget voldsomt, mens et sort område midt på en skærm fyldt med hvid vil få bagbelysningen til at køre op på fuld styrke, og hæve sortniveauet i midten.

Endvidere er der på LED modeller som har en tendens til at have ujævn bagbeslysning (se nedenfor om clouding og uniformitet) betydelig forskel på sortniveauet afhængig af hvor på skærmen man måler. Med disse forbehold er her det målte sortniveau for den testede Samsung UE46F8005 i filmindstillingen (uden dynamisk kontrast).

Helt sort skærm	0,000 Cd/m2
ANSI skakbræt	0.048 til 0.054 Cd/m2  (8 målepunkter)

Det skal bemærkes at målingerne er taget on-screen, og direkte vinkelret på skærmen. Så snart man betragter skærmen fra en skæv vinkel stiger sortniveauet betragteligt. Sidder man i en småskæv betragtningsvinkel på 45 grader er sortniveauet oppe på 0,39 Cd/m2, og kontrasten er pludselig meget ringere.

For de som kan huske (eller genlæse) vores test af ES8005 sidste år vil det fremgå, at sortniveauet er en smule lavere og indenfor et meget snævert interval på 0,048-0,054 Cd/m2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sortniveauet kan være lavere, hvis man aktiverer dynamisk kontrast, hvilket fremgår af grafen nedenfor. Aktivering af dynamisk bagbelysning  har dog har en række andre bivirkninger.

I praksis opfattes sortniveauet vinkelret på skærmen absolut tilfredsstillende, så længe der ikke er rigtig mørkt i lokalet. Det er også værd at bemærke, at langt de fleste konkurrerende LED skærme har et højere sortniveau. Det gælder særligt IPS baserede skærme fra LG og Panasonic.

Light bleed, clouding og paneluniformitet

Ujævnheder i bagbelysningen på LCD skærme har altid været et potentielt problem. Da de fleste producenter for en række år siden overgik til at benytte kantbelyste LCD paneler med LED belysning blev problemet i nogle tilfælde større end det havde været med CCFL i gamle dage. Vi har tidligere beskrevet de udfordringer Samsung har haft med at få en helt jævn bagbelysning i deres topmodeller.

Når man skal vurdere uniformiteten af en skærm er det vigtigt at erindre, at der kan være betydelige forskelle afhængig af skærmens indstillinger, men også rent fysiske forskelle mellem enkelte skærme af samme størrelse indenfor samme serie. Sidstnævnte kan skyldes den præcision (eller mangel på samme) hvormed skærmen er samlet. Hvad angår indstillinger er det generelt en fordel at have bagbelysningen skruet så langt ned og kontrasten så langt op, som det kan lade sig gøre uden at introducere andre problemer.

På den testede F8005 skærm på 46 tommer målte jeg på et skakbrætmønster med 16 felter følgende værdier:

Hvide felter	130,4 til 147 Cd/m2 (8 målepunkter)
Sorte felter	0.048 til 0.054 Cd/m2  (8 målepunkter)

For sortniveauet er der tale om et rigtig flot resultat, idet udsvingene mellem de 8 felter er så begrænset. Det harmonerede i øvrigt pænt med den subjektive opfattelse, at der var tale om et panel med meget homogen mørk flade uden clouding eller light bleed fra hjørnerne. Helt klart en betydelig forbedring sammenlignet med hvad der var tilfældet på Samsungs tidligere topmodeller. Det ser ud til at være et generelt træk, at Samsungs topmodeller i år har færre problemer med ujævn bagbelysning. Man kan spekulere i hvorvidt den mere robuste byggekvalitet også er udmøntet i mere omhyggelig samlingskvalitet omkring LED og lightguide.  Jeg er dog stødt på enkelte eksemplarer som stadig lider af problemet på niveau med hvad vi så sidste år.

Som vi har set tidligere, har de meget tynde LED topmodeller en tendens til at lyse en smule mere op lige langs kanten af panelet. Det er en tynd stribe på maksimalt en halv centimeter, og de færreste vil nok lægge mærke til det, hvis man ikke gør dem opmærksom på det. Det er ikke noget jeg betragter som et væsentligt problem.

Betragtningsvinkel

Jeg bliver jævnligt overrasket over hvor får mennesker der egentlig er klar over, og lægger mærke til, den betydelige kvalitetsforringelse der er på et LED TV betragtet fra en blot halvskæv vinkel. De F8005 skærme jeg har set indtil videre ser alle ud til at benytte Samsungs egne PSA paneler. Det resulterer i et væsentlig bedre sortniveau end IPS paneler, men betydeligt dårligere gengivelse off axis.

En smule provokerende kunne man sige, at hvis man er en familie på 5, kan det bedre betale sig at købe to billigere TV end en topmodel, da alle så fik lejlighed til at sidde lige for deres TV.

Gengivelse i skæve vinkler har alle dage været LCD skærmenes akilleshæl, og det kan til enhver tid anbefales at man tester selv ved at sætte kildemateriale med hudtoner (gerne en nyhedsudsendelse) på og bevæge sig fra den vinkelrette betragtningsvinkel ud til siden og se hvordan hudtonerne ændrer karakter. Det er ganske markant, allerede ved et skift af position som svarer til at lægge sig ned i en sofa i stedet for at sidde i midten af den. Det skal dog erindres at dette er helt irrelevant, så længe man har mulighed for at se direkte på skærmen, og ikke har for stor (og kvalitetsbevidst) familie.

Som dokumentation har jeg lavet et sæt målinger på Samsungs UE46F8005 med de kalibrerede indstillinger, set fra en 45 graders vinkel. 45 grader er en temmelig skæv vinkel, men ikke ud over hvad der realistisk set benyttes i de danske stuer. På CIE diagrammet lægger man mest mærke til at alle farverne er rykket ind mod midten, hvilket i praksis betyder at de er undermættede og mere blege end de skal være. Den blå farve er voldsomt accentueret hvilket også fremgår af billedet i praksis.

Den ekstremt velafbalancerede hvidbalance fra den kalibrerede indstilling er nu helt skæv. Hvad der dog er værre er, at den skifter voldsomt afhængig af indholdet på skærmen. I mørke områder er skærmen præget af kraftigt blåstik, men i lysere områder kan der være en let tendens til forskydning mod gul/orange. Under alle omstændigheder er det ikke en neutral gengivelse.

I praksis er den største og mest synlige ulempe dog at sortniveauet stiger betydeligt med betragtningsvinklen og trækker gamma i den helt forkerte retning. Resultatet er et ekstremt udvandet og mat billede uden nogen form for skyggedetaljer. Den billedkvalitet man ender med i en 45 graders betragtningsvinkel ville under ingen omstændigheder blive godkendt, hvis vi i en test så den på en skærm set direkte forfra.

Som illustration har jeg taget 3 billeder af samme testbillede af skærmen i tre forskellige vinkler. Første billede er taget direkte på, og benyttes bedst til at vurdere om skærmen har problemer med clouding eller andre ujævnheder.

Billede nummer to er taget i det der svarer til en liggende position fra en sofa som står direkte foran skærmen (svarende til ca. 20 grader). Det er tydeligt hvordan sortniveauet udviskes med betragtningsvinklen.

På sidste billede går vi all in og betragter skærmen i en vinkel på 45 grader. Fra denne vinkel vil skærmen dumpe enhver test og er uegnet til at se ordentligt kildemateriale på, hvis der er bare lidt mørkt i rummet. Her er sortniveauet i øvrigt steget fra 0,048 til 0,39 Cd/m2.

 

Global dynamisk kontrast og Cinema Black

Som det smarte TV F8005 er, kommer det naturligvis med et væld af smarte signalbehandlingsmuligheder. Da LED TV som udgangspunkt ikke har et fantastisk lavt sortniveau finder de fleste producenter det hensigtsmæssigt at justere bagbelysningen dynamisk afhængig af indholdet for at levere et lavere opfattet sortniveau. For at konstatere hvordan to af disse funktioner manifesterede sig i billedet, kørte jeg et sæt målinger på den sorte bjælke i toppen af en film i 2,35:1 format. Alle målinger er lavet i Film indstilling.

Som det fremgår af nedenstående grafik, holdt sortniveauet sig meget konstant omkring 0,048 Cd/m2 i filmindstillingen med dynamisk kontrast slået fra (blå linje). Den dynamiske kontrastindstilling havde ikke nogen indflydelse på sortniveauet, og resulterede i et praktisk taget identisk resultat (grøn linje). Helt anderledes forholder det sig med Cinema Black funktionen, som selektivt lukker ned for bagbelysningen i toppen og bunden af billedet ved at lukke ned for de øverste og nederste lysdioder i siderne af skærmen (rød linje).

Som man kan læse af grafen, holder de sorte bjælker et betydeligt lavere sortniveau. Det er i sig selv ikke noget specielt. Det er dog yderst relevant, at den mørkere tone holder sig stabil i løbet af de to minutter, hvor billedindholdet på skærmen svinger meget i intensitet. Der er altså ikke nogen problemer med skiftende lysstyrke i de sorte bjælker som man ellers kan opleve på TV som har selektiv styring af lysdioderne i siderne af skærmen. Det var blandet de udfordringer jeg nævnte ved LG’s monster  skærm.

Man kan altså roligt benytte sig af Cinema Black funktionen når man ser en 2,35:1 film. Det samme er ikke tilfældet ved kildemateriale som fylder hele skærmen. Her vil man opleve af billedet står og “pumper” i skiftende lysstyrke, da algoritmen forsøger at dæmpe de sorte bjælker i top og bund, mens der samtidig er billedindhold i dem. Det kan være ganske distraherende. Cinema Black bør altså alene slås til når man ser film i bredformat.

Micro Dimming Ultimate

Micro dimming får sine egen overskrift igen denne gang, alene fordi der er mange som spørger til hvad funktionen kan og hvor meget det betyder for billedkvaliteten når de ser at Samsungs skærme i hovedtræk følger denne formel:

• 6-serien fra F6515 og nedefter: Ingen Micro Dimming
• 6-serien fra F6645 og opefter: Micro Dimming
• F7005: Micro Dimming
• F8005: Micro Dimming Ultimate

Teknologien bag Micro Dimming og Micro Dimming Ultimate er den samme som sidste års modeller, som beskrevet i testen af UE55ES8005. Micro Dimming laver alene en kontrast “optimering” i 288 zoner på skærmen. Micro Dimming Ultimate opdeler skærmen i 576 zoner og kører indholdet igennem 3 “optimeringsfiltre”.

Ud fra hvad jeg har kunnet observere i forskellene på signalbehandling i de forskellige serier, er der i praksis ingen forskel så længe man benytter film indstillingen. Der er altså ingen grund til at vælge skærmserie efter om den konkrete model har en eller anden form for Micro Dimming.

Signalbehandling og bevægelseshåndtering

Samsung har i rigtig mange år været markedsledende når det drejer sig om deinterlacing og skalering i deres bedre serier af konsum TV. I 2013 er der ikke noget nyt på den front, og F8005 klarer sig gennem alle test på bedste vis. Som stresstest benytter jeg gerne en luma zone plate som afbilledet nedenfor, da den kan afsløre uhensigtsmæssigheder i signalbehandlingen, som ikke altid kan spottes med det blotte øje på kildemateriale. F8005 leverede et flottere og mere rent billede end nogen konsum skærm jeg har set, bortset fra LGs 84″ 4K skærm 84LM960, som leverede et tilsvarende pænt resultat. Den moiré effekt som kan ses på billedet skyldes stort set alene kameraet.

Hvert år når der kommer en ny serie topskærme på markedet glæder jeg mig altid til at se om der skulle være sket noget med LED modellernes evne til at gengive højopløselige billeder i bevægelse, uden at ty til billedinterpolation og andre tricks. Sædvanligvis bliver jeg skuffet, og det var også tilfældet i år. Uanset hvor velfungerende panelet i Samsungs topmodel ellers er, klarer det ikke at gengive mere end 300-350 linjers opløsning uden at aktivere Motion Plus.

Med Motion Plus aktiveret på normalindstillingen er bevægelsesopløsningen rigtig flot, men filmmateriale bliver stadig påvirket i en grad som gør at det ikke kan anbefales. Opløsningen i bevægelse for F8005 er i alle henseender sammenlignelig med hvad vi så på ES8005 serien. Pænt – men stadig langt fra hvad en god plasmaskærm kan præstere.

UE46F8005 kan selvfølgelig indstilles så skærmen viser et 1920*1080 signal i præcis denne opløsning på panelet. Der burde altså i sig selv ikke være super interessant i at teste med et såkaldt multiburst billede.  Skærmbilledet består af vertikale skiftende hvide og sorte bjælker som bliver tyndere og tyndere ofr at ende med at de sort og hvide bjælker er én pixel tykke.

Det viste sig dog at der opstod en interessant effekt mellem de enkelte dele af skærmbilledet som mest af alt minder om line bleed, som vi kender det fra plasma skærme. Det var ikke en udpræget effekt som vil være tydelig i almindelig brug, men den kunne genskabes på flere skærmbilleder. Det var svært at fange effekten tydeligt med et kamera, men hvis man klikker på nedenstående billede og ser det i større format, kan man se effekten mellem de to øverste kasser.

Udglatning (smoothing)

Vi har tidligere klaget over at Samsung på alle deres skærme (inklusive deres ellers virkelig gode plasmaskærme) har haft en aktiv billedbehandling som fjernede fine billedetaljer hvor meget små områder afveg fra de omkringliggende områder, hvilket ganske givet har været tiltænkt at fjerne støj i billedet. Funktionen kunne ikke slås fra.

I praksis har det dog haft den effekt, at filmmateriale som kan fremstå en smule grynet har fået et mere homogent look, som kun i de allerfærreste tilfælde er noget vi er interesseret i, hvis vi gerne vil se kildematerialet som det er skabt. Der er som sådan ikke noget galt i støjreduktion, men det bør være en funktion man kan slå til når man ser kildemateriale hvor det et hensigtsmæssigt.

På UE46F8005 kunne jeg ikke genskabe denne effekt som ellers har været til stede på mange generationer af Samsung skærme. Enten har Samsung efter mange kritiske anmeldelser på HDTVtest taget kritikken til sig, eller også er effekten blot minimeret til et niveau, hvor jeg ikke kunne se den længere. Under alle omstændigheder er det et fremskridt.

3D billedkvalitet

Lad mig indlede med at afsløre den letteste vej til at blive millionær uden at arbejde for det: Indkasser en krone hver gang nogen udtaler at “3D er død!”.

Til trods for at stort set alle fornuftige TV på markedet i dag er 3D kompatible er det stort set ikke noget som efterspørges af forbrugerne. Jeg oplever oftere at blive spurgt om man kan få et ordentligt TV billigere, hvis man ikke behøver 3D, end jeg bliver spurgt hvad det bedste 3D TV er. På den baggrund er det også sandsynligt at vi fremover vil drosle ned på 3D test af TV, da det ikke er en parameter de fleste betragter som væsentlig (smid en kommentar nedenfor, hvis du er uenig).

3D briller.

Samsungs F8005 serie leveres med to sæt SSG-5100 3D briller. De er i alle henseender jeg har kunnet tjekke magen til sidste års model SSG-4100, bortset fra at de i år leveres samlet, hvor man sidste år selv skulle trykke de to brillestænger ind i siden.

Brillerne er meget behagelige at have på. De vejer næsten ingenting og sidder meget let  på ansigtet. De er ligeledes bedre end de fleste hvis de skal benyttes med et sæt almindelige briller bagved. Funktionelt er de stort set ubrugelige, hvis ikke der er fuldstændig mørklagt i rummet når man ser en 3D film. Brillerne er så åbne i siden, at der i høj grad kommer reflektioner på indersiden af glasset, hvis der blot er den mindste smule lys bagved.

På det område er mange andre 3D briller, i særdeleshed de som Panasonic leverede med deres skærme i 2012, langt bedre. Så længe man benytter dem i næsten fuldstændig mørke gør det dog ikke den store forskel, og med det begrænsede lysoutput i 3D er det under alle omstændigheder hensigtsmæssigt at have så lidt lys tændt som muligt.

Jeg målte en ikke irrelevant forskel på crosstalk og farvegengivelse mellem de to brilleglas, men for et par medleverede 3D briller som har en vejledende udsalgspris på kr. 199 er det nok hvad man kan forvente. Generelt er aktive 3D briller betydeligt dyrere end de passive 3D briller som i høj grad bruges af Panasonic og LG, men til 199 gør det nok ikke den store forskel. Bemærk at vi tidligere har skrevet en artikel om forskellige 3D briller og teknologier.

Crosstalk

De største problemer med at få en god og naturlig 3D gengivelse er manglende lysoutput, og crosstalk mellem de to øjne, som manifesterer sig i form af en svag ”skygge” rundt om objekter i billedet, kaldet ghosting. Ghosting opstår som en kombination af billedet på skærmen og de tilhørende 3D briller. Hvert brilleglas åbner og lukker lynhurtigt i takt med at skærmen viser et billede til henholdsvis højre og venstre øje. Så længe højre brilleglas kun åbner i det splitsekund der vises et billede til højre øje, og ellers er 100 % sort uden nogen gennemtrængende lys, så er der ingen crosstalk mellem de to øjne. I praksis opstår der dog problemer på to fronter:

• Selv i det tidsrum brilleglasset er lukket for højre øje, slipper der lidt af billedet som vises til venstre øje igennem glasset, da det ikke er helt uigennemtrængeligt for lys.
• Hvis synkroniseringen mellem skærm og briller ikke er fuldstændig perfekt, kan der nå at blive vist blot en lille smule af det venstre øjes billede, mens 3D brillen er ved at lukke for det højre øje. Denne rest af billedet vil blive opfattet af højre øje som en “glorie”, eller det som vi  kalder ghosting.

Crosstalk kan måles og testes visuelt på forskellige måder. Vi benytter en række skærmbilleder til at vurdere omfanget af lys der slipper igennem fejlagtigt, og har en række egenproducerede testbilleder, hvor vi måler hvor meget lys der slipper igennem det lukkede brilleglas og sammenholder det med hvor meget der slipper igennem det åbne brilleglas og skærmens sortniveau gennem brillen (det teoretisk perfekte resultat).

Hvad angår den målte crosstalk, så slipper det lukkede brilleglas omkring 2 % af lysmængden fra det åbne glas igennem, hvilket er fuldstændig det samme som vi målte på ES8005 sidste år. Der er i praksis heller ikke nogen  forskel på hvordan niveauet af ghosting forekommer på de to skærme. I praksis var det på samme måde som sidste års model tilfældet at brilleglasset filtrerer lyset og det er tydeligt, at de konturer som kaldes ghosting har et grønt skær.

Et visuelt værktøj til at vurdere crosstalk (på en anden skala end den målte ovenfor) viser også at der er mere light leak i det ene brilleglas end i det andet, og at der er forskel på hvilke farver der slipper igennem de forskellige brilleglas. Det er et problem som ikke manifesterer sig på samme måde ved passiv 3D med polariserede 3D briller.

Nedenstående billeder, taget gennem hver sit aktive brilleglas, giver et indtryk af niveauet for crosstalk.

 

Konklusion

Det er let at bagatellisere de ændringer Samsung hvert år byder på i deres topmodeller i 8005 serien. Fra år til år ligner skærmene i det store hele sig selv, og der er tale om mindre ændringer i features og billedkvalitet. Også i 2013 gør det sig gældende, at der ikke er tale om teknologiske landvindinger fra sidste års ES8005 serie. Det er dog værd at bemærke, at F8005 på alle områder er en forbedring af sidste års model, hvilket ikke er en selvfølge. Den testede model havde betydelig bedre uniformitet, flottere design og langt mere funktionelle Smart TV funktioner end sidste års topmodel.

Når vi hertil lægger en touch fjernbetjening som rent faktisk er både pæn og brugbar, og en byggekvalitete som vi sjældent ser på moderne LED TV så har vi en en fladskærm som tager prisen på stort set alle områder.

Den væsentligste undtagelse er ren rå billedkvalitet hvor plasmaskærme, fra blandt andre Samsung selv, stadig klarer sig bedst. Dette skyldes i hovedsagen at de to væsentligste svagheder ved LED teknologien manifesterer sig i F8005 i form af et sortniveau som ikke er på linje med de bedste skærme, og en betragtningsvinkel som er relativt smal, hvis man vil have den bedste billedkvalitet.

Blandt tilgængelige LED TV på markedet er der dog ingen tvivl om at F8005 serien troner flot blandt den absolutte elite.

Det kan endelig være værd at bemærke, at den billigere serie F7005 leverer samme features og basalt set samme billedkvalitet til en ikke uvæsentlig lavere pris. Hvis vi ser bort fra Samsungs marketingspjat med Micro Dimming og Micro Dimming Ultimate er den reelle forskel den meget lækre Arc Stand til F8005, og så designet af rammen på skærmen. Hvis man enten bedre kan lide designet på F7005 eller alligevel skal hænge sin skærm på et vægbeslag  og derfor ikke bruger bordfoden, kan UE46F7005 altså være et rigtig stærkt alternativ til UE46F8005.

Negativt:

• Betragtningsvinkel lige så smal som på de fleste LED skærme
• Absolutte sortniveau ikke imponerende
• Medfølgende 3D briller ikke specielt gode
• Smart TV delen kan være uoverskuelig hvis man ikke bruger den ofte

Positivt:

• Billede kan forsinkes i forhold til lyden fra den digitale udgang
• Lidt bedre lyd end Samsungs andre modeller
• Flot sortniveau i dagslys og immunitet for lysindfald
• Udtømmende kalibreringsmuligheder som rent faktisk virker
• Smart TV som rent faktisk kan bruges til noget
• Flot deinterlacing og skalering
• Mindre ghosting og backlight bleed end tidligere modeller

De teknisk interesserede, kan hente min kalibreringsrapport for Samsung UE46F8005 som dokumenterer forskellene mellem skærmens default indstillinger og gengivelsen med de kalibrerede indstillinger. CalMAN sletter oplysninger om det benyttede måleudstyr når man henter datafiler ind på en anden PC, så disse fremgår ikke af kalibreringsrapporten. Målingerne er foretaget med et profileret Klein K-10 på med 1080P signal i komponent 4:2:2 format fra Quantum Data QD 780. Du kan også forsøge dig med vores anbefalede indstillinger til F8005 og F7005 serierne.

nbsp;

Vil du gøre os en tjeneste? Hvis du har fået værdi ud af at læse denne test, håber vi at du vil dele testen på dine sociale netværk. Det motiverer os til at lave flere test i fremtiden. Tusind tak! Tweet